0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose/ Oplevelser

Der er nok at være glad for i den her miniferie

Som I ved, afleverede jeg min strømting til bandagisten i onsdags. Det var jeg, som I også ved, ret indebrændt over, da bandagisten ikke kunne love mig noget som helst. I dag har jeg så talt med sekretæren hos bandagisten, som kunne fortælle mig, at alt virker nu, og at jeg kan hente den i Vejle på onsdag.

PÅ ONSDAG!!! Jeg har fået en tid om morgenen, så jeg rent faktisk kan nå at komme til handicapridning senere på dagen. Jeg er simpelthen så glad. På onsdag er der mindre risiko for overstrænkning af knæet, styrt og omvridning af ankel.

Glad har jeg også været hele den her Store Bededagsferie, for udover ikke at lave en skid, så har dagene været fyldt ud med lutter gode ting. Vi har været herhjemme og ingen planer haft. Jeg kan virkelig godt lide konceptet med ingen planer, sove længe, solskin i haven og min røv placeret i sofaen i mit glashus med netflix en bog eller i liggestolen foran et bål (der blæste røgen over i naboens rene tøj på tørresnoren…)

I lørdags lagde jeg godt nok ud med at øffe en del over mine uentusiastiske ben, som hellere ville koncentrere sig om at gøre ondt og være spasmestive end at fragte mig rundt i haven, så jeg kunne nyde mine mejser, der har så frygtelig travlt lige nu. Peter gjorde derfor, hvad han er bedst til, nemlig at gøre tingene for mig, også når jeg slet ikke beder om det. Det kan jeg ret godt lide ham for!

Det kom der denne søde lille video ud af. Jeg ved to ting om mejser! Jeg MÅ ikke kigge ned i redekassen og ungerne larmer helt vildt, når de får mad.

De sødeste mejser (se filmen)

Sidste år i maj løj både Jeppe og Hjalte helt vildt om, at ALLE fra deres klasser allerede havde været ude at bade! ALLE!  I år nåede de ikke at lyve om noget som helst, fordi i fredags bad jeg dem om at tage badebukserne på, så vi kunne få en dukkert før alle klassekammeraterne…

Det var så helt utroligt koldt, og jeg har på ingen måde har behov for at gøre det igen før midt i juli. Jeg havde indledningsvis taget min stok med i vandet, men den fungerer altså bare lidt bedre over vand, og så virkede det faktisk også en smule udviklingshæmmet at stå og vifte med en stok ude i lillebælt og råbe “Årh det gør ooondt, Hjalte, hjælp mig med at komme op NU“.

Men nu har vi været i havet. Endda før alle andre vi ved af. Hjalte har faktisk været i  vandet tre dage i træk. Det må så betyde, at jeg åbenbart er mor til en dreng, der hverken kan mærke smerte, nydelse eller almindelig sund fornuft. Men drengen kunne godt mærke den dejlige varme fra bålet, som Peter tændte om eftermiddagen i haven. Jeg sad bare helt stille i min havestol, mens jeg smeltede og nød den knitrende lyd af et udtjent havemøbel, der måtte lade livet til flammerne. Se DET er ferie!

Udover at bade og smelte ved et bål har jeg i den her ferie tilbragt bizart meget tid ude i mit glashus. Jeg har blandt andet haft besøg af min elskede gymnasieveninde derude. Hun er en af den slags veninder, jeg har haft hele livet, og som giver mig energi, når vi er sammen. Hende har jeg planer om at se meget mere!!

Og TADAAA! Nu er vi så nået til den største lykke af alle i de her dage!!

Freja (17 år og med fuld fart på til snart at nå de 18 år) har nemlig i eftermiddags bestået sin teoriprøve. I går bestilte hun derfor sushi til aftensmad i dag, for som hun sagde “Mutti, hvis jeg dumper teoriprøven i morgen, så er din sushi noget nær det eneste, jeg har at glæde mig til!”. Så Freja fik naturligvis sushi i aften! Ikke trøstesushi, men SEJR-sushi! Det skulle da bare mangle!

At jeg så har stået indenfor og lavet sushi i grotesk lang tid i dag, mens solen har skinnet udenfor er helt ligegyldigt, for jeg har en pige, som kender alle vejskilte og snart kan køre mig, hvorhen det skal være.

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar