2 I Fremhævet/ Livet med sclerose/ Muligheder/ Ude i virkeligheden

Plejehjemmet!

Nåh.. men i dag har jeg jo så været på plejehjem. Jeg tog rollatoren med for ligesom ikke at stikke helt ud fra alle de andre, som færdes sådan et sted. Jeg var blevet indkaldt til noget genoptræning med en ergoterapeut. I informationen blev jeg af en sød dame henvist til at tage min rollator med ned af gangen indtil gulvet skiftede farve og så dreje til venstre. Der skulle jeg så sætte mig på en stol ude på gangen og vente!

Det her plejehjem består af mange lange gange. Og mange mennesker, som alle kigger ligeud og enten har lyseblåt arbejdstøj på og går hurtigt, eller hjemmesko og løse bukser på og går langsomt. Mig? Jeg sad i nederdel med den ene hånd på min rollator og svøbt ind i et underligt ubehag, der var til at føle på. Så jeg skrev til min livline:

FullSizeRender-12

Og så kom en ældre herre, der gik som om nogen ikke havde foldet ham helt ud, forbi med sin rollator og hilste venligt på både mig og min rollator med et nik og et grynt, der vidst nok betød goddag. Jeg ventede stadig på ergoterapeuten, mens den ældre herre laaangsomt vendte rollatoren for enden af gangen og passerede mig igen med et lille smil, et nik og et grynt. Sådan blev vi ved, ældre herre og jeg syv gange, indtil han endelig stoppede op foran mig og sagde “Ja jeg træner jo! Det skal man for at holde sig i gang…” Så smilede han, rakte hånden ud og spurgte “Vil du med?

Jeg takkede pænt og småklukkende nej og undskyldte mig med, at jeg havde en vigtig aftale med en ergoterapeut (som stadig ikke var dukket op). Han småklukkede også, og sagde så “Nåh så tager jeg en tur til, for du bliver smukkere og smukkere for hver gang, jeg går forbi dig“.

Hvis min ergoterapeut ikke var kommet lige dér, så var jeg og min rollator sgu gået med den søde ældre herre 🙂

MEN hun kom, og jeg fik i den grad afkræftet, at de alle var grå i huden og tomme i blikket. jeg talte nemlig med hele to spillevende ergoterapeuter i en time, hvor jeg både lavede øvelser og skulle prøve nogle forskellige ting og tests. Jeg både grinede og fældede en tåre i den time, så alt var lige som det skulle være.

Vi lagde en plan! Jeg ved ikke så meget endnu, men det jeg ved er, at jeg har mod på at begynde på genoptræning på plejehjemmet, og at jeg får tilknyttet både en ergoterapeut og en fysioterapeut. Det er ret fantastisk. De virkede virkelig professionelle og interesserede i “borgeren”.

Jeg lover at fortælle mere, når jeg kommer i gang.

Og så har jeg sluttet dagen af med øl, snacks og veninden i mit glashus. Det er en af de der veninder, jeg har kendt hele livet, men faktisk først har mødt for et halvt år siden 🙂 Den slags findes! De står bestemt ikke i kø herhjemme, men når de dukker op, så er det med at lade det spire!

FullSizeRender-13Dejlig dag i dag 🙂

 

Måske vil du også synes om

2 Kommentarer

  • Send svar
    Susanne Juel
    14. maj 2016 kl. 13:55

    Det er dejligt, at du blev positivt overrasket på Plejehjemmet. For mig er det STEDET , der står som et NO ENTRY skilt ude i fremtiden. Det ville være dejligt, at få fordommene annulleret.

  • Send svar
    Det er da helt i orden at tude, når ingen smiler mere! – Fru Holmboe
    23. maj 2016 kl. 22:20

    […] dag mødte jeg sammen med min trofaste rollator op på plejehjemmet, hvor jeg blev mødt af en fysioterapeut. Lad os bare lege, at hun hedder Christina. Hun smilede […]

  • Skriv kommentar