Jeg ved godt, at det ikke er gået nogens næse forbi, men er det ikke vildt at tænke, at vi nu i et fuc**ng helt år har været i det her corona-univers?! Det historiske pressemøde for præcis et år siden, hvor statsministeren både meddelte, at Danmark var lukket land, og at vi nu skulle udvise samfundssind vendte op og ned på alt – også hjemme hos os!
Vi har herhjemme i løbet af et år med corona bl.a. fundet ud af:
- at vi (for det meste) godt kan finde ud af at være samlet herhjemme 24/7 uden at kradse hinanden til blods eller dyppe hinandens tandbørster i toiletkummen i arrigskab.
- at vi på skift godt må få lov til at være røvtræt af ikke at kunne se venner, familie og kolleger. Mest venner!!
- at hotdogs serveret til frokost godt kan redde en dødsyg kold og grå tirsdag (lidt), hvor udsigten ikke er til andet end værelse, oldtidskundskab, afleveringer, møder bag hver sin skærm på Zoom og Teams.
- at “en gammel hånd” godt kan sidde på en 16 årig, og kun er gammel, fordi drengen ikke har trykket på den rigtige knap på computeren, når han er færdig med at sige noget i fysiktimen.
- at en lukket dør betyder INGEN adgang i dagtimerne! Fordi det er ikke fedt at vise sin mor frem foran hele klassen under en fremlæggelse i spansk!
- at mundbind også er en ting. Jeg tog mig for eksempel i at rose en dame for hendes “flotte maske”. Jeg kunne se, at hun smilede, da hun sagde tak, for hun fik rynker ved øjnene.
- at en daglig trille/gåtur er både berettiget og ofte er særdeles nødvendig for ikke at ende som selvskader eller mentalt udfordret.
- at både Hjalte og jeg godt kunne være smittet med corona uden at det bed på Jeppe og Peter. Tak til Peter, sprit, mundbind og isolation på hver sit værelse ( i 11 dage!!!)
Jeg kunne blive ved, men I ved hvad jeg taler om…
Det mange af jer ikke har prøvet (hvis nu vi lige skal konkurrere lidt), er at have en datter, der fjollede rundt på Cuba, mens udenrigsministeren for præcis et år siden sagde sætningen “Og til alle danskere, der er i udlandet. I skal komme hjem nu!”. Freja og hendes veninde kunne ikke være længere væk fra “hjem”, end de var, og jeg mindes at sidde på kanten af sofaen med begge hænder på kinderne og gå stille og roligt i panik. Hvad jeg havde fortrængt var, at Freja havde en flybillet til Danmark tre dage senere, og at jeg er gift med Peter, som ikke lod sig slå ud af, at vores eneste datter var længere væk end månen.
Freja kom (naturligvis) hjem i god behold og uden corona i bagagen, og vi var alle glade! Freja bor i Aarhus, og da hun havde spist sig mæt i dansk gratis mad herhjeme, tog hun hjem og fik sig et job som studentermedhjælper på TV2 og et studie på Aarhus Universitet. Hun bor i en skøn etværelses lejlighed og jonglerer på bedste vis mellem studiet, studiejobbet som blæksprutte på TV2 og de (få) venner og studiekammerater, hun vælger at være sammen med.
Jeppe og Hjalte har i denne uge, ligesom resten af Danmarks ungdom, fået at vide, at de må komme tilbage i skole! Det betyder, at de må møde op i gymnasiet EN dag om ugen, og den dag skal foregå udendørs. Jeg fornemmer, at begejstringen for det koncept er ret lunken hos de unge her på matriklen. Jeg vil mene, at begejstringen ligger på niveau med den, som Jeppe oplevede, da han sidste fredag skulle ind på skolen og hente sin studenterhue. Ikke fordi han eller vi er nervøse for, at han ikke bliver student, men mere om den hue får lov at blive luftet til sommer, som sådan en hue har fortjent.
Det er fandme så synd for alle vores unge mennesker, som hver dag i indtil videre et år får taget endnu en bid af den kostbare ungdomstid, hvor rigtig mange ting og oplevelser sker for første gang. Der er dæleme ikke meget “første gang” over at sidde foran den samme computerskærm i det samme indelukkede værelse og høre på de samme lærere.
Min skole åbner næste uge, hvor halvdelen af eleverne skal møde op og resten skal blive hjemme og fjernundervises, hvorefter de bytter plads ugen efter. Alle, både elever og lærere, skal testes to gange om ugen, så vi kan smitteopspore, hvis nogle testes positiv. Det er et vilkår og nødvendigt for at passe på os selv og hinanden.
I dag er det et år siden at Danmark lukkede ned, og i dag fik jeg besked fra sundhedsstyrelsen om, at jeg kan få vaccine nu, fordi jeg er i vaccinegruppe 5. Efter således at have siddet i computerkø med over 15.000 andre vaccinehungrende foran mig, fik jeg endelig to tider til vaccination. Så den 9. april er jeg færdigvaccineret og dermed klar til at træde mere ud i virkeligheden igen.
Det ser jeg frem til!
Ingen kommentarer