Væltet hverdag- Hele familien i isolationCa. 6 minutters læsning

Lige siden sidste onsdag har Hjalte tilbragt al sin tid på værelset – altså 11 dage! Alene. Bag lukket dør. Og lige siden sidste fredag har jeg tilbragt al min tid på værelset ved siden af Hjaltes. Alene. Bag lukket dør.

Fordi corona!

Det er eddermame lang tid at tilbringe på hver sit værelse. Men det har været nødvendigt, fordi corona smitter, og corona er virkelig ikke værd at blive smittet med. De eneste tidspunkter Hjalte og jeg har sneget os ud af vores “isolationsceller” er, når vi har været tissetrængende (og det der er værre). Vi har herhjemme indrettet os på den måde, at Hjalte og jeg har det lille badeværelse, der ligger lige ved siden af vores værelser, og Peter og Jeppe må boltre sig på det store badeværelse i den anden ende af huset. Vi er altså skarpt opdelte i “hold corona” og “hold rask”.

Når Hjalte og jeg skal på toilettet spritter vi hænder og tager mundbind på. Vi har efterhånden gjort det så mange gange, at det ikke engang føles mærkeligt længere. Det samme gør sig gældende, når vi skal have noget at spise! Så banker Peter på hver vores dør og siger “velbekomme”, og så går han igen. Når han er væk, går Hjalte og jeg afsprittede og med mundbind ud til hver vores lille anretterbord uden for vores værelser og henter maden, som Peter har stillet til os. Maden indtages på hvert vores værelse, og servicet stiller vi tilbage på de små borde, så Peter kan fjerne det.

Og jo! Hjalte og jeg må gerne spise sammen og sidde sammen, for vi kan jo ikke smitte hinanden. Men det gider Hjalte sgu da ikke! Han vil hellere sidde helt alene end at nyde sin mors selskab. Behøver jeg at sige, at Hjalte er 16 år og har fjernsyn på værelset…

Til trods for at Peter og Jeppe kan bruge resten af huset, så er det saftsuseme også træls for dem. For de er jo også isolerede, bare på lidt mere plads. Forskellen på dem og os er, at de er jo raske, men indtil de i går fik dette bekræftet, skulle de agere som om, de var smittede. Ingen af dem har altså haft mulighed for at handle, komme i skole, træne eller mødes med en ven.

Peter har handlet på Nemlig.com, og så er vi beriget med et fantastisk vennepar, der dukkede op med færdiglavet aftensmad til tre dage og også mine forældre, som dagligt er kommet med enten aftensmad, franskbrød eller andet lækkert til de isolerede. Det har været ret så fantastisk og meget rørende at opleve, at andre tænker på os!

Jeg er beriget med veninder af en helt særlig kaliber, og jeg har i den her isolationsuge oplevet, at de også er der, når jeg hverken er glad, rask eller videre positiv! De skriver og de ringer og en har sendt den smukkeste buket blomster til mig. Min veninde Lise dukkede op i går eftermiddags efter arbejde. Pludselig stod hun med mundbind og gummihandsker udenfor mit vindue og klistrede lyserøde sedler på mit vindue. DET er kærlighed!

Selvom vi alle fire er hjemme, så har kærligheden, som vi kender den sgu lidt trange kår lige nu. Det er virkelig svært (læs: umuligt) at føre en samtale om hverdagsting, når hverdagen er væltet, så meget at man ikke må være i samme rum, og jeg savner Peter helt afsindigt. Jeg trænger til at give ham et kram, kigge ham dybt i øjnene og fortælle ham, at jeg sætter så meget pris på, at han holder dampen oppe på Jeppe og sig selv og sørger for, at Hjalte og jeg har, hvad vi mangler og trænger til (på afstand…)

Det sværeste ved at være i isolation er ikke at få tiden til at gå, for jeg har strikketøj, computer, lydbøger og en seng, jeg kan sove i. Det sværeste er sgu manglen på fysisk kontakt til dem, jeg elsker og så bare at sidde og snakke sammen om alt og ingenting! Jeg fornemmer, at Hjalte har det på samme måde som mig, men fuck altså, hvor har han bare været helt fantastisk til at være i isolation. Ingen brok, ingen suk eller ynk. Han har brugt tiden i sin nye morgenkåbe, som Freja sendte til ham, da hun hørte han havde corona (årets storesøster!), og så har han spillet trommer (meget trommer!!!), spillet playstation, lyttet til LP’er og ikke læst en skid i bøger!

Hjalte og jeg har aftalt at holde os på den rigtige side af loven, for det der med at komme i fængsel og være isolerede – det lader vi andre om. Vi har smagt på det, og man bliver hurtigt overmæt af det!

I morgen kan du læse om min dag på hospitalet med det her coronahalløj.