Papskidsindlæg om min oktober!Ca. 9 minutters læsning

Oktober måned har været lidt… sprælsk! Den har været en skønsom blanding af gode ting og oplevelser og også en mindre god ting (som gudskelov endte godt)

Muligvis rager det dig en papskid, hvad jeg har oplevet i oktober, men jeg er nødt til at lege, at jeg er ligeglad! For lige nu skriver jeg som bekendt for at holde humøret lyst og mine stive fingre i live. Allermest skriver jeg for at give kunstigt åndedræt til min ordfattige hjerne. Indlægget kommer til at handle om mig, mig og mig – nu er du advaret!

Fødselsdag

Lad mig begynde det her papskidsindlæg med at fortælle om min fødselsdag, som faldt på den flotteste solskinsdag i starten af oktober. Jeg blev vækket med sang og gaver. Mine forældre (havenisserne) kom om formiddagen med både fødselsdagshumør og gaver. Jeg havde ønsket mig en helt særlig gave af dem i år. Nemlig at de ville hjælpe mig at gøre mit glashus rent.

Det var den bedste gave, de kunne give mig. Jeg kan ikke længere holde til at vaske vinduer, gulv og støvsuge derude, men det skal jeg love for at de kunne. De var ikke til at stoppe og brugte både kræfter og tid på at indløse min gave. Det var skidehyggeligt, for vi fik snakket, drukket kaffe og jeg heppede fra en havestol!

Jeg fik andre superfine gaver og også besøg af mine to pragtfulde og skøre veninder. Jeg fik en gave af Freja, som hun havde købt allerede i marts og glædet sig helt enormt meget til at give mig. Senere i indlægget kan du finde ud af, hvad det var for en gave (ja! det er også en måde at få dig til at læse videre i det her papskidsindlæg).

Sommerhusferie

Så blev det efterårsferie, og igen var Peter og jeg så superheldige, at alle vores tre unge mennesker ville med i sommerhus. Og igen blev det en ferie, hvor vi spillede, læste, sov, fik god mad, vaffelis ved Vesterhavet og tog på tur i både sol og regn. En enkelt af os sked på temperatur, regn og sund fornuft og sprang i Vesterhavet (#idiotbarn).

To dage inden vi skulle hjem fra sommerhuset, var det hele pludselig ikke så skidehyggeligt længere. Det er nemlig ikke fedt at opdage en knude i mit højre bryst, når ferien holdes lige syd for Skagen, og når sommerhuset er så lille, at jeg ikke kunne ringe til lægen eller føle løs på brystet, uden at det nærmest blev en fællesoplevelse. Vi formåede dog at hygge videre i sommerhuset, og jeg fik en tid hos lægen om mandagen.

Knuden

Jeg vil gerne afsløre allerede her, at mit bryst ikke fejler en skid! Men da jeg om mandagen troppede jeg op hos lægen og viste bryster, var jeg en kende beklemt ved situationen. Min læge kunne også mærke den lille knude og ringede straks til sygehuset, hvor jeg fik en tid til mammografi og scanning allerede dagen efter.

Min veninde, som havde fødselsdag på mammografidagen tilbød at tage med mig på sygehuset. Og det var så min fødselsdagsgave til hende! Og også en romkugle og termokaffe i bilen! Det var kæmpetrygt at have hende med, og jeg elsker hende for at fødselsdage også kan bruges til det!

Mammografi er ikke for tøsedrenge. Ingen drømmer om at få sine bryster (uanset hvor små de er) klemt hårdt sammen imellem to glasplader, mens man står topløs i en særdeles akavet position. (Ingen billeder her i indlægget, men googl selv ‘mammografi’ hvis du betvivler mig)

Det er lige før jeg hellere ville ligge topløs på en briks, mens den pæne tyske overlæge stod lænet ind over mig og mærkede løs på brysterne. Altså mens han med tysk accent konstaterede, at jeg både er meget slank og har små bryster og hvad det betyder for risici og udsigter til brystkræft.

Jeg lå på briksen og kunne med min skarpe selvindsigt kun give ham ret i, at jeg er ret tynd med små bryster! Til gengæld må jeg have virket lidt skeptisk, da han ret hurtigt efter scanningen konstaterede, at jeg ikke havde brystkræft, men derimod blot havde en knude med væske, som han faktisk ikke behøvede at tømme. “Den er helt uskadelig” sagde Pæn Tysk Læge!

“Men kan vi nu være helt sikre på det?” spurgte jeg et par gange.

Pæn Tysk Læge kiggede derpå først ned på mig og så på sygeplejersken som han bad om en kanyle, så han kunne fjerne væsken. Han sagde “Nu tømmer jeg den, så du tror på mig. Det er pjat at give dig bedøvelse først, for det er jo bare et ekstra stik i huden, så træk vejret dybt, så ordner jeg det!”

Og det gjorde han så, mens jeg holdt sygeplejersken lidt i hånden. Min veninde havde nu fået sin mammografifødselsdagsgave, og jeg kunne derfor lettet og glad smide hende af derhjemme. For jeg havde travlt…

Fødselsdagsgaven fra Freja

Jeg skulle nemlig direkte til Aarhus for at indløse fødselsdagsgaven fra Freja. Hun havde købt to billetter til et foredrag med fotojournalisten Daniel Rye, der i 2013 blev kidnappet i Syrien af Islamisk Stat. Han var gidsel i 13 måneder.

Både Freja og jeg har læst Puk Damgaards bog ‘Ser du månen Daniel’ og også set filmen af samme navn, som handler om Daniel Ryes tid som gidsel hos Islamisk Stat. Foredraget toppede alle forventninger, og vi sad begge tilbage med en følelse af både af have fået en grusom indsigt i, hvad Daniel Rye har gennemgået og samtidig en klar fornemmelse af, at han med sin gribende og levende historie faktisk skånede os for en stor del af det værste han havde oplevet.

Det var en virkelig gribende og intens oplevelse af høre Daniel Rye fortælle, og at jeg ovenikøbet kunne opleve det sammen med Freja, var helt unik. Jeg overnattede hos Freja, og vi kom naturligvis alt for sent i seng, for der var meget der skulle snakkes om.

Jeg er pænt tilfreds med, at Freja er så gammel, at vi er forbi tiden med perleplader, tegninger og kastanjedyr i fødselsdagsgaver 🙂

Veninderne fra gymnasiet

At mødes med sine gymnasieveninder kan noget helt særligt! Specielt når det er 32 år siden, jeg begyndte i gymnasiet. Det er så vigtigt for mig at have mine jævnaldrende livsvidner, der har været med til at forme mig som menneske helt fra begyndelsen.

Derfor troppede jeg glædeligt op i lørdags sammen med to andre veninder, da min hjerteveninde fra gymnasiet indkaldte til fælles madlavning, grin og snak. Vi havde den dejligste aften (igen), så selvom energien bliver mindre og sociale indsats levner plads til forbedring i hverdagen, så var jeg både opløftet og taknemmelig, da jeg kyssede godnat og på gensyn til fire af mine gymnasie-livsvidner.

Papskidsindlæg completed! (på 2 timer og tre kopper kaffe)