Jeg har gjort rent i dag, og jeg har købt en buket blomster. Fordi det er påske, men allermest fordi Freja skulle komme hjem og holde en velfortjent påskeferie i familiens skød.
Alt var klappet og klart. Hele huset duftede af Ajax, chokoladekagen var i ovnen, og Hjalte og Peter var taget til Kolding for at hente hende ved toget. Men så modtog jeg denne SMS, mens jeg sad på en havestol i solen og ventede på, at vi var atter var fuldtallige for en stund:
Og så begyndte jeg straks med forhøjet puls at ringe, skrive, sende røgsignaler og brevduer til Peter OG Hjalte, som lige nu befandt sig i en pladeforretning i Kolding, på shopping inden de skulle hente Freja.
Ingen af dem tog naturligvis telefonen!! Og mig? Jo jeg gik da naturligt nok i total panik. For jeg havde jo indstillet mig på, at Freja skulle komme hjem I DAG! Lige inden jeg nåede at starte bilen for at køre til Aarhus med politieskorte for at hente den ældstefødte hjem, sendte hun endnu en SMS til mig med et billede, hvor hun sidder i en togkupé, og hvor hun skriver, at det hele bare er for sjov! Og at selvfølgelig kommer hun da hjem i dag! Jeg fik skrevet noget med, at jeg netop havde skrevet til Peter, at hun alligevel kom, og at hun er en idiot!
Freja svarer:
Ååårh altså! Enten er jeg ved at være gammel, og forstår ikke det som de unge kalder en “prank”. Og ellers savner jeg bare at holde ferie (også) med hende Freja i sådan en grad, at hun liiiige skal lægge lidt låg på morsomhederne! #Aarhushumor
Hun er hjemme nu! Vi er alle hjemme nu! Ingen kan komme til orde, for alle har så meget at sige, og ved aftensmaden lænede jeg mig tilbage med mit rødvinsglas i hånden og tænkte, at den her ferie bliver god. Imens Freja fortalte om sit ene arbejde, og Jeppe overdøvede hende med en historie om sin køretime i dag. Mens Peter og Hjalte talte om nogle trommer de havde set i Kolding i dag.
Freja fortrak til Glashuset, som lå badet i sol og ro. Der er ikke noget, der slår duften af “hjemme” og stemningen af samme pakket ind i et tæppe.
Jeppe er her til aften taget med en flok andre gutter hjem til en kammerat, og skal hentes i nat. De andre ser film og spiser chips, mens jeg drikker rom og sætter pris på det jeg har, sammen med dem, jeg har det med!
Rigtig god påske til alle. Husk solcreme og at påskeæg er sundt for sjælen.
Ingen kommentarer