Det der med at stikke en finger i jorden…Ca. 4 minutters læsning

I lidt for lang tid har jeg haft voldsomt stive stænger. I lige så lidt for lang tid har jeg siddet bizart længe på toilettet for at kunne tømme blæren. Forgæves! I endnu mere lidt for lang tid har jeg haft de styggeste spasmer i mine fødder og underben (kan man sige det?) om natten. Endelig har jeg i lidt for lang tid haft underligt ondt i maven og derfor også i humøret.

Jeg har ikke gjort andet ved det end at fortælle min neurolog, at jeg gerne vil have flere drugs mod mine spasmer, fordi de gør mig til et dårligere menneske. Drugs fik jeg. Flere drugs virker bare ikke en skid på mine spasmer. Men bivirkningerne, de virker. Jeg lider nu både af mundtørhed og træthed plus det løse.

Jeg vågnede i morges efter alt for lidt søvn igen igen, og var helt desperat ved tanken om udsigten til en weekend uden tisning, søvn og ro i benene. Jeg ringede derfor i morges til min sclerosesygeplejerske, mens jeg lå på briksen hos min fysioterapeut, som forsøgte at strække mine krøllede ben ud. Min sclerosesygeplejerske lyttede og sagde så de kyndige ord:

Er du sikker på at det ikke er blærebetændelse, Charlotte?

Og så sagde hun, at jeg skulle tage til egen læge med en urinprøve, inden hun ville snakke flere spasmedrugs med mig. Min fysioterapeut, hun slap mine krøllede ben, gik ud af døren og kom tilbage med tre glas vand, som hun “beordrede” mig til at drikke, inden jeg skulle videre til lægen.

Jeg havde ganske rigtigt, som min sclerosesygeplejerske havde spået, blærebetændelse, så nu har jeg fået en penicillinkur på apoteket. Jeg skal tage tre piller dagligt i seks dage. Jeg har taget to indtil videre, og er allerede blevet beriget med udslæt på halsen…

Det der egentlig er vigtigt for mig at fortælle med den her blærebetændelseshistorie er hverken at få lov til at skrive “tis” mange gange eller blære mig med, at jeg kan få alt det spasmemedicin jeg lyster.

Det vigtige er at huske på, hvor nødvendigt det er at stikke fingeren i jorden og mærke efter, når lidt for mange symptomer vælter over hinanden og gør hverdagen besværlig og dum.

Jeg er ikke god til det. At mærke efter. Jeg har prøvet at have blærebetændelse før. De første mange gange gjorde det ondt at tisse + lidt feber, men ingen andre symptomer. De seneste år er blærebetændelsen (om jeg så må sige) gået i benene og uden smerter når jeg tisser.

Dette betyder, at fordi jeg er verdensmester i ikke at stikke fingeren i jorden og mærke ordentlig efter, hvad symptomerne fortæller mig, så forklæder blærebetændelsen sig som trælse typiske sclerosesymptomer, som jeg derfor blot affinder mig med og øffer lidt over.

Men det skal være løgn! Fra nu af vil jeg gøre det til en vane at stikke fingeren i jorden og lytte til hvad min krop fortæller mig, så jeg kan hjælpe den til at klare strabadserne. Ingen krop har fortjent at blive ignoreret og at skulle passe sig selv.

Vi er fælles om det her. Og nu vil jeg gå ud og sluge min aftenpille, så min krop ikke skal kæmpe en ulige kamp helt alene.

Tis tis og rigtig god weekend til jer. Mig? Jeg kører til Aarhus i morgen, for der bor Freja, og hun har købt ostepops og god chokolade, så jeg bliver der sgu til mandag morgen. Og hold nu op, hvor jeg glæder mig!