Græsenken!Ca. 5 minutters læsning

[dropcap]M[/dropcap]andag morgen tog Peter afsted. Han skulle til Skotland – ikke for at drikke whisky og gå med kilt, men for at arbejde. Det var tydeligt, at hans lyst til at tage afsted var på niveau med lysten til at danse nøgen gennem gågaden en regnvejrsdag i oktober. Jeg kender Peter, og jeg ved også godt, hvorfor han hellere vil være hjemme hos os. Han siger det ikke højt, men alt hvad han gør i dagene op til fortæller mig bedre end ord hvorfor…

Peter og jeg har levet sammen i så mange år, at han kender mig bedre end nogen anden. Nogle gange endda næsten bedre end jeg selv gør. Derfor ved han også, hvornår mit overblik skrider, hvornår energien er svær at hive op, hvor få bolde jeg kan have i luften ad gangen og ikke mindst, hvor fantatisk og dygtig jeg er til at ignorere førnævnte i kampens hede. Denne kendsgerning kan gøre det svært for enhver god kaptajn at forlade skuden og overlade roret og det fulde ansvar til 1. styrmanden, som ikke altid forstår et søkort at læse og et skib at navigere!

Men afsted skulle kaptajnen, og afsted kom han. I fem dage har han været afsted, og i aften klokken latterligt sent kommer han hjem. Jeg glæder mig så meget til at fortælle ham, at vi har været fuckseje, også når der har været strid modvind og tanken om en enkelt kølhaling af et besætningsmedlem har strejfet mig! Den primære grund til at vi både har hygget os, fået tingene der får hverdagen til at glide gjort, kunnet overholde fritidsaktiviteter og fået varm aftensmad hver aften er at:

• Freja har haft Peters bil, så hun selv har kunnet transportere sig til sine to jobs.
• Freja har haft Peters bil, så jeg har kunnet udnytte hende til at hente købmandsvarer og brødre.
• Peter har (hold godt fast!) lavet aftensmad til alle aftener. Aftenen inden han tog afsted, blev jeg inviteret ud til vores fryser (#paroplevelse), så han kunne vise mig, hvor de hjemmelavede færdigretter stod. Fandme nemt at være kone herhjemme altså! Peter ved nemlig, at jeg bruger bizart mange kræfter på at finde på, handle og lave maden, så hans måltider i denne uge har været min redning, når vi nåede aften.
• Freja og Hjalte lavede lækker aftensmad den ene aften, hvor Jeppe og jeg skulle et smut på sygehuset (i fem timer!).
• Min mekaniker kunne i onsdags ordne min bil i et snuptag.
• Mine veninder har ringet og skrevet. TAK!
• Jeg har hver dag efter arbejde kørt en tur med hanhunden og ovenikøbet haft selskab af vekslende yngel.

Også i regnvejr! Og med en hanhund i profil!

• De unge mennesker, som jeg har født, har lagt tøj sammen, tømt opvaskemaskine, dækket bord og  lavet lektier uden at sukke dybt.
• Jeg har selv kunnet tage på apoteket og i Matas, fordi jeg har min kørestol og min hjælpemotor Klaxon. Jeg er stadig helt høj over, hvor enormt meget frihed og overskud, dette hjælpemiddel giver mig.
• Jeppe har haft besøg af tre af sine herlige venner, og jeg blev igen mindet om, hvor fantastisk ungdommen er med deres dybe fjollede grin, fede humor og høflige væsen.

Der har faktisk ikke været nogen svipsere undervejs i denne uge. Eller… der var en enkelt i går aftes, da jeg kvalmetræt skulle hente Jeppe klokken 20.30. Det skal til mit forsvar siges, at både Freja, Jeppe og Hjalte arbejder i Haderslev Golfklub, og at min bil kender ruten ligeså godt som Bamse kender Kylling. Det var derfor først i det øjeblik jeg nåede golfklubben, at jeg kom i tanker om, at jeg to timer før havde afleveret Jeppe til Basketball i Idrætscentret! Hvor han stod og ventede på mig…

Status på denne uge som græsenke er helt kort, at vi har haft det rigtig sjovt og hyggeligt. Vi har spist chips på en tirsdag, set voldmeget TV henslængt i sofaen og spist nem aftensmad. Men nu må han altså godt komme hjem, ham Peter, for jeg savner min sovekammerat og min bedste ven mere end godt er! Det er bare sjovere og bedre at være mor, far og tre børn herhjemme!

Jeg har så meget at fortælle ham, og jeg glæder mig til at høre, om han er blevet klogere, og om han har fået drukket lidt whisky. Det første jeg vil fortælle ham, er at min fysioterapeut og jeg har gang i et nyt projekt, som ser ud til at være ret vellykket. Det handler om at gå! Det vil jeg også fortælle jer om, for jeg er så begejstret, at jeg tror at nogle af jer, som er udfordret på gangen, kan have glæde af det jeg oplever lige nu. Og måske er der endda nogle af jer, som kan berige mig med tips og tricks. Der kommer et blogindlæg om at gå i weekenden!

God weekend til jer alle. Og tak fordi i fortsætter med at læse med.