[dropcap]D[/dropcap]en her weekend har været virkelig god og fuld af godt selskab. I går brugte jeg for eksempel enormt meget tid i mit eget selskab. Jeg tog med mig selv i Aldi og fik handlet ind til Frejas fødselsdagsfejring, som skulle holdes i dag. Jeg inviterede også mig selv ind i sofaen til en kop kaffe og en times tid i selskab med Netflix (#altidgodtselskab). Og endelig sagde jeg ja tak til mig selv om at få proppet noget efterår i mine krukker i forhaven.
Godt selskab med sin bedste ven (mig selv sagde hunden) skal man ikke kimse af! Jeg trængte i den grad til mit eget selskab i går, for der sker så mange ting omkring mig lige nu, som jeg ikke har lyst til at høre andres mening om eller skarpe holdninger til. Hvis du googler VUC Syd, så har du svaret på, hvorfor mine tanker er mange og forvirrede lige for tiden, det er nemlig der, jeg er lærer. Jeg vil ikke bruge mere spalteplads på mit arbejdsbøvl i dette indlæg, for de ting som sker på mit arbejde er jeg hverken skyld i eller kan gøre noget ved. Jeg har ikke noget klogt eller oplysende at sige om situationen, andet end at den fylder temmelig meget, og at jeg glæder mig usigelig meget til der kommer en løsning på arbejdsroderiet, så der også kan komme ro på både min hjerne og tanker!
I morges vågnede jeg udhvilet og glad, da jeg opdagede at det var solrig søndag, når dagen skulle nydes med at fejre Frejas fødselsdag med de fire bedsteforældre. Jeg listede ud i køkkenet og lavede mig en kop kaffe. Det er noget af det bedste jeg ved i weekenderne, for der er en helt speciel velsignet stilhed over at drikke dagens første kop kaffe, mens jeg vågner lige så langsomt. Jeg nåede både at få drukket kaffen og filteret den hjemmelavede æblesaft, som jeg pressede i går. Peter havde fyldt to spande æbler fra vores tørkeramte æbletræ i går, og jeg var ikke for fin til at tilbyde at lave saft af dem, når han nu havde stået i silende regn og plukket æblerne.
Jeg glemmer hvert år, hvor aldeles rædselsfuldt et job æblesaftlavningen er! Særligt at gøre maskinen ren bagefter og opdage, at to store spande æbler kun giver ca. fem dråber æblesaft. Det eneste formildende ved projektet er, at de fem dråber smager helt fantastisk og hjemmelavet på den rigtige måde.
Nåh, men klokken 10 i formiddags tjekkede fire stk bedsteforældre ind til den store brunch, som vi havde lavet. Freja (det gode barn) havde hentet rundstykker og chokoladesnegle i Lagkagehuset, hvor hun jo har sin gang i virkelig mange af sine vågne timer for at tjene penge til fremtiden og livet. Det har været en god fødselsdag, og det er så skønt, når selskabet består af alle bedsteforældrene, for snakken går lystigt og let, og alle hygger sig. I dag handlede meget af vores snak om Bali, for mine svigerforældre har inviteret os til Bali to uger i oktober.
Kan i huske, at jeg for præcis to år siden skrev et blogindlæg om vores uforglemmelige rejse til Sydafrika og Mauritius hvor vi både var på safari og dasefeie. Det var også dengang mine svigerforældre, der havde inviteret hele flokken på 13 mand afsted. Det var den mest fantastiske rejse, som vi taler om virkelig tit stadigvæk. Derfor glæder vi os også allesammen voldmeget til Bali turen, som varer i 17 dage (SYTTEN dage, hvor i sikkert får regn og kulde herhjemme i Danmark…). Vi skal naturligvis opleve en masse, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har besluttet mig for, at det her indlæg ikke skal indeholde detaljer om rejsen, og hvordan mine bange fornemmelser fucker med min sunde fornuft med hensyn til denne tur. Jeg vil derimod i et andet blogindlæg fortælle om noget af det, vi skal opleve, og hvorfor jeg både glæder mig helt vildt, og hvordan jeg prøver at få styr på min negative tanker om selvsamme ting/oplevelser.
Jeg lyder forkælet, og jeg ved det! Jeg lover, at jeg får styr på mit shit inden afgang, og at jeg vil lade mine bange tanker blive i Haderslev, for jeg er omgivet at folk, der tilbyder at bære mig i kongestol!
Mere om det senere, for nu vil jeg gå i seng. I morgen tidlig skal jeg nemlig køre Peter til lufthavnen, for han smutter til Skotland til på fredag.
En god ny uge til alle i morgen!
2 Kommentarer
Henriette Vandal
19. september 2018 kl. 9:28Eget selskab skal man absolut huske at nyde! Og selv om jeg elsker min familie (mand og 2 teenagere) er der noget magisk over dagens første kop kaffe i stilhed lørdag og søndag. Også selvom resten af weekenderne er temmelig stille med unger, der helst opholder sig på værelserne med mindre, der står mad på bordet 😉
Charlotte Holmboe
27. september 2018 kl. 21:14Kæreste Henriette, du har ret! Ens eget selskab skal nydes 🙂 ha ha ha det lyder til at vi har teenagere af samme støbning. De kan være så forbavsende stille lige indtil der er mad på bordet 🙂 Åh de sunde unge mennesker :-*