Alt var perfekt lige fra morgenstunden sidste lørdag. Der havde været nedtælling i laaaang tid og endelig var vi nået til dagen, hvor Hjalte skulle konfirmeres. Der havde været mange forberedelser og hemmeligheder, og Hjalte var absolut ikke den eneste, der var ved at revne af spænding og glæde. Vi skulle være i kirken kl. 9.00, og selvom vi faktisk er meget cool og erfarne omkring det her konfirmationshalløj efterhånden, så gør et kirkeorgel i en smuk domkirke altså noget ved en mors tårekanaler, når hun ser sin sidstfødte skønne søn sjaske op ad kirkegulvet lige bag præsten.
Det var meget smukt og højtideligt det hele, og før vi vidste af det, havde Hjalte sagt både ja og amen til præsten (som helt sikkert har givet beskeden videre til Gud), og så var vores store lille dreng konfirmeret iført ny sort blazer og nystrøget skjorte. Vi trådte ud i solen og kunne alle mærke, at den her dag, den ville blive noget helt særligt!
Og det blev den. Hjaltes konfirmation blev så fantastisk, rørende, overraskende, sjov, mættende og lige i øjet. Hjalte var ikke et sekund i tvivl om, at den her fest var til ham, og han forstod at nyde den til fulde og trække alt det han kunne ud af den.
Jeg vil dele nogle billeder med jer. Jeg har over 400, men jeg tænker, at så kunne jeg ligeså godt have inviteret jer med til festen. Så jeg vil nøjes med nogle få billeder, som jeg mener beskriver dagen meget godt.
Vi ankom til Årøsund Medborgerhus, som ligger helt ned til vandet, og gæsterne kom næsten samtidig. Alle var i strående humør og glædede sig til at fejre Hjalte, så stemningen var høj. En af vores venner er kok, og han lavede maden, som smagte fantastisk. Han og hans datter, som var tjener denne dag, knoklede så vi ikke skulle tænke på andet end at spise al den lækre mad og hygge med gæsterne og Hjalte.
Der var masser af taler, der var sange, og der var fantastisk underholdning. Når der blev banket på glasset og de meget personlige taler blev holdt, var Hjalte var opmærksom og lyttende, og han blev oprigtigt overrasket over de hemmeligheder og sjov, vi havde glædet os i mange uger til at give ham.
Peter holdt en tale for Hjalte, som var spot on. Den røde tråd i talen var dualisme, og Peter formåede at sætte fokus på lige nøjagtig de ting, som gør Hjalte speciel. Peter talte blandt andet om, at alle mennesker indeholder både det milde og det oprørske, (sår’n en slags yin yang). Hjalte er ingen undtagelse, for samtidig med, at han er det mest positive, empatiske og hjælpsomme unge menneske, man kan ønske sig, så indeholder han den anden ‘mørke’ side, hvor han ELSKER at tage til koncerter med bands der synger (læs:brøler) om død og ødelæggelse. Hans værelse er tapetseret med plakater, hvor det er skeletter, zombies og andet godtfolk, som pryder. Han kan simpelthen ikke få nok af heavy metal, og dette var da også et gennemgående tema for hele konfirmationsdagen.
Jeg havde skrevet en sang til Hjalte, hvor jeg havde bestræbt mig på at skrive et vers om hver af de ting, som kendetegner Hjalte og hans interesser. Hjaltes helt store interesser er trommer og heavy metalmusik, så derfor skulle sangskjulerne da også være trommer. Begejstringen var større end stor, da trommerne blev sendt rundt. Men for s*tan, de tog lang tid at lave, selvom både min mor og min far hjalp med at klippe og klistre.
Et af Hjaltes yndlingsbands hedder I’ll Be Damned. Hjalte har for lang tid siden skrevet til bandet og spurgt, om han måtte få deres noder til nogle af deres sange, for han ville så gerne øve sig og lære det. De svarede “Vi spiller ikke efter noder!”. Godt så…
Peter havde i al hemmelighed lokket I’ll be Damned til at sende en kasket med deres autografer til Hjalte til hans konfirmation. De skrev såmænd også en hilsen på kasketten, hmmm. Endnu mere godt så…
Og nej, du har ikke læst forkert! Der står ganske rigtigt “Held og lykke med der der Jesuspis” (og så et hjerte). Hurra for dualismen! At trommeslageren oven i købet havde sendt en personlig videohilsen til Hjalte på dagen og endnu mere oven i købet havde optaget sit trommespil til nogle af numrene, så Hjalte kan øve sig, det slog fuldstændig benene væk under konfirmanden.
Bedst som alle troede, at nu var der ikke flere indslag eller taler, kom Heavy Henning fra grillen ind ad døren for fuld (heavy metal) musik. Heavy Henning fik lokket Hjalte op til rullebordet, hvor han opfordrede ham til at drikke Jack Daniels (iste) for at komme i stemning til den quiz om heavy metalbands, som Hjalte skulle udsættes for. Heavy Henning fik klædt Hjalte på som en ægte heavy dude med dødningehovedbælte, langt hår, kæder, håndtegn og læderarmbånd. Og så lærte drengen at skrige hæææævi metaaaal, mens han headbangede i takt til musikken. Hjalte skal sgu nok blive til noget stort med lidt hjælp fra de rigtige (tak Heavy Henning alias vores skønneste ven Roland)
Jeg elsker at vi har den familie vi har, og at vores venner vil os så meget, at de giver den gas og hylder Hjalte big time i 10 timer. Hjalte glemmer med garanti aldrig denne dag, og det gør jeg heller ikke. Alt var perfekt, alle gjorde alt for at gøre dagen uforglemmelig for Hjalte. Han er en heldig starut, ham Hjalte. Dette fik han da også sagt i sin tale, hvor han meget overskudsagtigt og med hånden i lommen på humoristisk vis fik takket alle for at gøre dagen så fantastisk. Uden at kigge på sit papir sgu!
Når en fest har været i gang i 10 timer, så trænger man til hotdogs, en kold øl og et “Det gjorde vi godt” knus.
Det var punktum for konfirmationer på vores matrikel, men vi finder nok snart noget andet at fejre, for det er sgu så dejligt at feste og fejre.
Ingen kommentarer