[dropcap]B[/dropcap]ørne- og Socialminister Mai Mercado har i januar søsat et nyt tiltag, som hun har døbt Opdragelsesdebatten. Vi forældre skal have hjælp til at opdrage vores unger. Hun har nemlig ladet sig forstå, at mange børn ikke sidder stille nok på stolene henne i skolen, og at de derfor er hverken undervisnings- og læringsparate. Hun fortæller, at der er en del skoleledere, der faktisk har bemærket det samme, og Mai Mercado mener, at vi skal stille krav til, at børn er opdraget, så de ikke forstyrrer i skolen. Samtidig er hun at den holdning, at selvom opdragelse sker i hjemmet, så er det vigtigt at få bragt op på politisk plan. Og her er planen så at opstille dilemmaer på det sociale medie Facebook om eksempelvis børns pligter i hjemmet og tid med familien. Debatten er åben for alle danskere, og målet er at flere begynder at snakke om og evaluere opdragelsen i hjemmet.
Så vidt, så godt!
Jeg er såmænd ikke uenig med Mai Mercado i hendes betragtning om, at alle børn har nemmere ved at lære noget, hvis de følger de fælles retningslinjer og regler, som gælder i skolen i en given undervisningssituation. Der, hvor jeg har lyst til at skrue ned for den kære minister er, når hun bringer de eksotiske enkeltsagshistorier om snotforkælede børn og det fortærskede ord “curlingforældre” i spil. Hun fordrejer nemlig på den måde debatten og lader hånt om, hvor vigtigt det er, at børn og unge kan give udtryk for deres meninger, og også at virkelig mange forældre kender deres børn bedre end som så og nyder at være en del af deres liv . Det er noget vi, som demokratisk samfund, skal være glade for. Det er for mig at se en kvalitet, at børn diskuterer og udvikler deres kritiske sans. Den dimension synes jeg mangler i Mai Mercados debat om opdragelse. Vi har som forældre et kæmpeansvar for, at de børn som vi sender ud i virkeligheden har fået de bedste betingelser for at agere i fællesskabet og samtidig lærer deres eget værd og tør stå ved det, som de mener. For at dette kommer til at ske, betyder det, at vi som forældre må involvere os i vores børns liv, som for mange børn og unges vedkommende kan være ret så kaotisk selv at navigere i.
Der er ingen tvivl om, at emnet om opdragelse er sindsygt vigtigt og nødvendigt at dele med andre ligestillede (læs: forældre). Jeg er spændt på om dette #ministeropdragelsestiltag vil gøre os klogere på og mere enige om, hvad opdragelse er og skal, for vi har forskellige netværk, har ikke de samme livsvilkår og vores egne børn er (naturligvis) altid de bedste! Vi spejler os alle i hinandens måder at opdrage på og gør så hver især, hvad der virker bedst ud fra de vilkår og omstændigheder, som er givet os og ud fra de værdier som vi hylder.
Og nu kommer jeg endelig til det!
Ud fra den overbevisning, at ingen familier er ens, og at ingen familier derfor gør tingene ens, betyder i min verden så også, at ingen familier er bedre end andre. Vi gør alle vores bedste og ud fra de vilkår, vi har! Peter og jeg er uenige om mange ting, men én ting som vi altid har været enige om er, at fællesskab slår alt andet med flere længder! Fællesskab kommer bare ikke af sig selv. Det skal dyrkes og plejes. Der skal opstilles nogle fælles betingelser (kald det bare regler) således, at alle føler sig som en ligeværdig del af livet i vores familie. Jeg mener i al ubeskedenhed, at vi har et fællesskab, der er til at forstå.
Da jeg stadig havde bloggen Cirkus Holmboe, var diskussionen om opdragelse også oppe at vende i medierne. Jeg kunne heller ikke dengang holde min mund og postede derfor Cirkus Holmboes regler. Fordi de stadig virker, og fordi Mai Mercado måske kan få brug for lidt input i sin opdragelsesmission, stiller jeg mig ( i al ubeskedenhed naturligvis) til rådighed med Holmboe familiens regler!
Holmboes regler
Hvis teltet mangler pløkker – fiks det
Hvis du er træt – hvil
Spis din dessert – det gir´energi
Grin når du kikser
Smil når du lander
Hvis du slår dig under træning – Pust, tør øjnene og fortsæt
Hold hvad du lover
Gør hvad du kan
Giv plads til alle
Ved mangel på popcorn – brug din fantasi og skaf noget andet
Fornøjelsens skyld er den eneste skyldfølelse du skal dyrke
Bryd ikke reglerne, men hvis du gør… gi’ besked!
Familien Holmboes regler gælder alle i familien og kommer derfor naturligvis også os alle til gavn. Jeg er kvalmende bevidst om, at børn skal være børn med alt hvad der hører med af mariekiks, strømpesokker og flyd og nyd. Jeg er ligeledes meget bevidst om, at reglerne forpligter og kræver noget af os hver, men det gør fællesskabet skisme også!
For mig slår fællesskab alt andet med flere længder! Fællesskab kommer bare ikke af sig selv. Det skal dyrkes og plejes. Der skal opstilles nogle fælles betingelser (kald det bare regler) således, at alle føler sig som en ligeværdig del af livet i vores familie. Jeg mener i al ubeskedenhed, at vi har et fællesskab, der er til at forstå, og med den SMS, Peter og jeg fik af Freja i dag, som er alene hjemme, mens vi andre hygger i sommerhuset, så er missionen vist fuldført.
Børne- og Socialminister citeres for at sige: “Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med, hvilken opdragelse børnene så har. Så længe de har en”.
Såh deet.. Den lader vi lige stå et øjeblik og ønsker hende held og lykke med Opdragelsesdebatten.
ps. Jeg er færdig med medaljen i stanniol! Freja bliver henrykt!
Ingen kommentarer