Handicapridning på den helt rigtige mådeCa. 3 minutters læsning

[dropcap]J[/dropcap]eg har gået til handicapridning ad to omgange. Første omgang handicapridning var på en anden rideskole. Der zigzaggede vi mest tilfældigt rundt mellem hinanden i én stor forvirring, mens “trækkerne” (altså som trækker hesten med den handicappede) gik ved siden af og sagde “venstre mod venstre”, når vi var ved at støde ind i hinanden, mens vi zigzaggede videre rundt i manegen. Sådan troede jeg så, at det var at gå til handicapridning, og jeg blev ved med at ride en gang om ugen i et par år, uden egentlig at mærke en forskel på humør og krop.

Det er ved at være et par år siden, jeg steg af hesten, men i onsdags begyndte jeg så på anden omgang. Og hvilken en!

Jeg har ventet et par måneder på at få en plads på den nye rideskole, som jeg har fået anbefalet. Jeg var både spændt og pænt lille, da jeg med min ridehjelm i hånden trådte ind i den store ridehal, hvor stemningen var bemærkelsesværdig rolig, til trods for seks heste, trækkerne og rytterne. Jeg stod og kiggede lidt, da en stemme sagde “Hej Charlotte, dejligt du kunne komme, du skal ride på Smokey“.

Og så var jeg pludselig ikke så lille mere. Min første ridetime indeholdt alt det, som jeg ikke oplevede på den anden rideskole. Jeg fik lov til at ride med stigbøjler og uden sadel. Jeg fik tildelt en hest, som jeg var tryg ved, og vi lavede gymnastik, mens vi red rundt (det kan man faktisk godt). Jeg fik strukket mine ben ud af fysioterapeuten og pludselig var der gået tre kvarter på ryggen af en hest, som både var varm og dygtig.

Åh, at sidde på ryggen af en hest og for en stund ikke føle sig motorikbesværet, men nærmere sår’n lidt hyggehandicappet. Jeg glæder mig til på onsdag. Også til kagen og kaffen i rytterstuen bagefter, hvilket åbenbart er en del af pakken.

Jeg er blevet spurgt om det ikke er dyrt at gå til ridning. Jeg betaler ikke for at ride, fordi jeg har sclerose. Du kan læse mere om, hvem der kan få vederlagsfri ridefysioterapi Danske Ridefysioterapeuters hjemmeside, og du kan læse om, hvordan du kommer i gang på, ligeledes på Danske ridefysioterapeuters hjemmeside.

Jeg er også blevet spurgt om, hvordan hulen jeg tør at ride på en hest, når jeg ikke er fuldt mobil og har et venstreben og en venstrehånd, der lever deres eget liv. Jeg ville ikke turde sætte mig op på en hest, som ikke var godkendt til handicapridning.

“Hvad gør egentlig det godt for?“, spurgte Peter, da jeg kom hjem i onsdags og begejstret fortalte om min ridetur. Jeg kunne så fortælle ham, at det både er godt for stabiliteten, balancen, afspænder mine stive muskler og styrker dem (det kunne jeg så mærke i torsdags…). Du kan faktisk også læse meget mere om velsignelsen ved at ride på Danske ridefysioterapeuters hjemmeside.

Jeg er så superglad for at være kommet i gang igen, og glæder mig til det bliver lidt varmere, så vi også kan komme udenfor at ride.