0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose

Forår ud over det hele!

Jeg elsker forår, fordi:

Min krop tør op, og mine ben er ikke længere lige så stive som en flagstang. Det kan godt være, at det sådan ud, når jeg kommer vraltende, men i skulle bare vide! Jeg kan mærke, at mine ben samarbejder og nyder varmegraderne. De gør ikke så ondt, og de er faktisk med på idéen om at gå. Små skridt, men flere end de plejer!

Solen og varmen går også lige i hjernen på mig. Jeg får mere energi og tænker klarere. I dag toppede det, og jeg havde den mest fantastiske arbejdsdag. Jeg har haft travlt på den gode måde. Jeg har selv taget initiativ til en ny arbejdsopgave og kan faktisk finde ud af det. Og så har jeg også i dag grinet så meget, at det gik lige i mavemusklerne. Efter min sygemelding er jeg kommet rigtig godt i gang og jeg elsker virkelig det, som jeg laver nu. Det giver mening for mig (og min arbejdsplads), og jeg kan overskue det.

Da jeg havde fri fra arbejde, gjorde jeg noget, som jeg aldrig plejer at gøre. Jeg kørte ikke hjem, men tog hjem til min elskede veninde som gavmildt vekslede min middagssøvn med kaffe og kage i solen på hendes terrasse. Jeg er pjattet med at have en veninde, som jeg slapper så meget af sammen med, at jeg kan udskyde min middagssøvn – ja faktisk glemme, at den er nødvendig!

Da jeg efter en times terrassehygge med veninden kørte hjem, var det til en lur i mit skønne glashus, hvor Peter gjorde mig selskab, da han kom hjem. Jeg vågnede efter en times tid ved lyden af to drenge, som kom hjem fra skole, storsvedende og sultne. Vi har alle brugt eftermiddagen henslængt i glashuset, hvor temperaturen toppede ved 38 grader. At have det lille hus er det bedste jeg ved, og jeg er simpelthen så glad for, at det er mit.

I dag var jeg midt i glashushyggen nødt til at vralte ud i haven med mit kamera, da den smukkeste sommerfugl havde udset sig puden af lyserøde blomster (jeg aner ikke hvad blomsterne hedder, men jeg har fået dem af en sød dame i Silkeborg for 15 år siden).

Udover den forårskåde sommerfugl, mødte jeg også et forårskådt par, som gav den gas i solen.

Jeg troede først, at det var en sten, der rokkede lidt i det vindstille vejr! Så to sten – ovenpå hinanden! Da jeg kom lidt tættere på, opdagede jeg at der var blot var tale om forår for fuld udblæsning! Og SÅ råbte jeg “Hjaltøøøøø!! Kom lige ud til mig NU“. Hjalte kom sjoskende ud til mig i strømpesokker, grinede og sagde blot “Hold da opGang i dem! Men øøøh…Hvad skal jeg mutti?“. Og så gjorde han ingenting og gik ind igen (med mig i hælene…).

Dette var dagens utålelige positive idyl indlæg fra mig. Jeg ved det! Du må godt kaste lidt op…

Foråret er over mig, i mig og rundt om mig. Jeg kan ikke gøre for det. Forårssolen slår alt. Mest af alt slår den det dårlige humør ud og nikker negative tanker en skalle.

I morgen får jeg også en god dag, for jeg har fat i den ene ende! Jeg håber at I også nyder vejret og kan mærke på humøret, at foråret kommer væltende lige nu.

ps. Hvorfor er huntudsen større end hannen? Mon hantudsen sover eller nyder? Hvor mange æg lægger sår’n en tudse lige? Skal de bo hos os allesammen?

 

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar