Da Freja gik i 4. klasse, fik hun en dansk stil for! Hun skulle skrive om en person, hun kendte rigtig godt! Jeg har netop fundet hendes stil frem fra den bunke af breve, sedler og åbenbart også stile, som jeg har vurderet var værd at gemme.
Freja valgte nemlig at skrive om mig, og derfor sidder jeg lige nu med et 10 år gammelt vidnesbyrd om, hvem jeg var dengang for længe siden (set ud fra mit ældste barn virkelighed). Freja har aldrig kunnet klandres for ikke at sige sin mening eller pakke tingene ind. Således absolut heller ikke i denne stil:
Jeg har ikke længere sort hår (hvornår var det nogensinde smart til mig?) eller går med højhælede støvler (#MedLivetSomIndsats)! Som mor kan jeg ikke være andet end virkelig tilfreds og lidt klukkende over at have en datter, som smukkeste vis i sin stil både formår at irettesætte mig, anerkende mig og se lige igennem mig.
Især det med at fortælle løgnehistorier og være pinlig fortæller mig, at jeg er lykkes med noget vigtigt i rollen som mor! Ja, og at Freja synes, at jeg både er sød, flink og lækker 🙂
Nåh, jeg smutter igen, for jeg skal rode videre i min bunke med minder og vidnesbyrd.
Gad vide, hvad hende Freja ville skrive, hvis hun fik samme opgave stillet i dag?
Ingen kommentarer