Kan I huske den dag, I bestod køreprøven? Kan I huske den svimlende fornemmelse af fryd det gav i maven, da I fik overdraget bilnøglerne og ansvaret for at køre den første jomfruelige tur med jeres mor eller far som nervøs passager? Og kan I huske pulsen der steg, så man kunne mærke det helt op i ørerne, når koblingspunktet havde forladt bilen, når det skiftede til grønt lys?
Det kan jeg! Og det kan Freja! Min store stolte datter fik nemlig kørekort i går. Hun sendte mig en SMS i går formiddags, hvor der blot stod to ord…
Jeg bestod!
og så kom der en SMS mere umiddelbart efter, hvor hun spurgte: “Hvornår har du egentlig fri mor?”
Jeg har været mor til Freja i sytten år og en sjat, så det var ikke svært for mig at afkode hendes sidste besked. Jeg skrev derfor, at jeg kom hjem “lige om lidt”, og at hun godt kunne stille sig klar, så hun kunne køre mig en tur! Hun var (mere end) klar, da jeg ramte matriklen, både med kørekort, bilnøgler til den lille blå bil og det der uovervindelige “jegharaltsåkørekort” smil.
Freja erobrede førersædet og så spændte vi sikkerhedsselerne og kørte en tur ud på landet, hvor risikoen for at møde andre biler er lille. Jeg sagde både “hvor er du altså god Freja” og “Flot flot flot og breeeems”. Mens det gik behageligt ligeud med 60 km i timen, fik jeg opfrisket de tre ting for Freja, som hun aldrig må lave fis med i en SMS til sin mor!
- Jeg er gravid!
- Jeg er dumpet!
- Jeg er kørt galt!
Og tillad mig her lige at indskyde til alle jer mødre med små børn, der har lyst til at smadre knæskaller på os med store børn, der overbærende messer “små børn små problemer! Store børn store problemer!” I skal huske at nyde bleskift, smerten ved at træde på en LEGOklods og at læse den samme røvkedelige godnathistorie aften efter aften, for pludselig er ungen altså skredet med bilen, vennerne og yndlingsskjorten i jeres tøjskab. Men det er sådan, det skal være. Og det minder jeg mig selv om og husker på, hvor boblende vidunderligt det var at være ung, fri og med kørekort.
Freja befinder sig lige nu hjemme hos veninden, som hentede hende i bil i formiddags. Hun har lige skrevet til mig, at de har været ude at shoppe, og at når hun skal hentes i morgen, så vil hun altså gerne køre bilen hjem. Og det skal hun få lov til, for både pulsen og koblingspunktet kan tøjles med lidt øvelse og ihærdighed. Jeg er helt sikker på, at hun har helt styr på den del af livet lige om et øjeblik.
Jeg skal på Sønderborg Sygehus på fredag, og Freja har lovet at køre mig derned. Jeg kan faktisk godt lide tanken om, at jeg har privatchauffør og godt selskab i samme pakke. Vi går en sjov og spændende tid i møde, og jeg forestiller mig, at vi skal have ændret “transport” posten i budgettet til ca. 11.000,- i måneden…
Ingen kommentarer