Første skoledagCa. 2 minutters læsning

[dropcap]V[/dropcap]ækkeuret ringede i god tid i morges. Jeg satte det hverken på snooze eller ventede på, at Peter stod op! Jeg havde nemlig første skoledag i dag! Det betød, at jeg gik tidligt i seng igår og derfor var unaturligt frisk, da jeg trådte ind i badet i morges. Humøret ved morgenbordet fornægtede sig da heller ikke. Stemningen var forventningsfuld og glad. Ingen af de andre ved bordet var ej heller i tvivl om, at jeg havde første skoledag, for jeg duftede dejligt, havde taget lidt kindrødt på og iført mig min leopardkjole – fandeme.

Og sikken en dag jeg havde! Det første jeg gjorde, da jeg kom på arbejde, var at skænke mig en stor Cafe Latte og gå ud for at tage et morgenbillede af udsigten fra min arbejdsplads. Så var jeg ligesom i gang ik?!

Min første skoledag var ligeså mild og god som udsigten. Jeg har de dejligste kolleger, som ikke var nærige med knus og ord om, at de er glade for at se mig igen. Det går op for én, når man er sygemeldt, at en gammel hanhund og Netflix ikke på sigt kan dække ens behov for dialog og udveksling af tanker og idéer. Der er ikke mange nye idéer og sparring i hundekiks og amerikanske serier.

Nu er jeg i gang, og jeg er (for at bruge min fleksjobskonsulents ord) begejstret! I morgen har jeg anden skoledag, og jeg ved allerede, hvad jeg skal have på – både på rugbrødsmadderne og kroppen…

På mandag skal jeg ned til min neurolog i Sønderborg og have en snak om min sygemelding, behandlingen for attak, og så skal jeg have svar på den knoglescanning, jeg fik lavet i min sygemelding. Og på næste fredag skal jeg til bandagist i Århus, for at tale med en ekspert om min dropfodsstimulator, som opfører sig åndssvagt og giver brændmærker.

Men i morgen skal jeg i skole! Og det er godt! Bedre end godt!