Fire mand sad vi omkring bordet. Med hver vores kop kaffe og udsigt over Haderslev Fjord. Vi var samlet for at holde møde om mig, mine skånehensyn på arbejde og mit fleksjob i det hele taget. Stemningen var god og positiv. Både hos min chef, fleksjobskonsulenten, socialrådgiveren fra Scleroseforeningen og mig.
Jeg indledte mødet med at fortælle, at jeg hverken var ked af det eller havde grædt, men at mine kontaktlinser åbenbart var blevet skruet helt forkert ind i øjnene fra morgenstunden, og at det var derfor jeg sad med røde irriterede øjne! Det måtte siges at være en virkelig god icebreaker, for det viste sig, at vi alle havde både gode råd og erfaring udi aldersbetinget svækket syn. Og var meget enige!
Den viste sig at fortsætte, altså enigheden! Alle mine dybe, mørke og umilde tanker om min tilbagevenden på det grumme arbejdsmarked viste sig i løbet af en halv time at blive gjort til skamme. Snakken gik og enigheden fyldte rummet, og det hele var meget konstruktivt og føltes helt rigtigt.
Jeg fik ridset op, hvad der er mine udfordringer og besværligheder, når det handler om mangel på struktur, mange bolde i luften og nye ting at skulle sætte sig ind i.
Min chef fik ridset op, hvad hun og jeg har været i dialog omkring, mens jeg har været sygemeldt. Og så foreslog hun nogle arbejdsopgaver, som jeg vil være den rette til at varetage. Arbejdsopgaver, som jeg selv (i al ubeskedenhed naturligvis) synes, jeg er god til og også kan overskue, når der skal tages hensyn til mine skånebehov. Det er arbejdsopgaver, hvor jeg har en vigtig funktion, har både kursist- og kollegakontakt, og så er opgaven både tilpas udfordrende og tryg på samme tid.
Min socialrådgiver fra Scleroseforeningen var ligeså fantastisk som hun plejer at være, når jeg har brug for hende. Hun fik på fineste vis korrigeret min iver for at komme i gang, og mindede mig om, at det er bedre at blive sikker i det jeg laver, inden jeg fylder mere på, og at det er OK at trække vejret og drikke en kop kaffe – også på arbejde!
Min fleksjobskonsulent sagde ikke så meget, men havde gode og tydelige svar på de spørgsmål jeg stillede, og så sluttede han mødet af med at tilkendegive, at han var begejstret for mødets udfald. Det var sgu meget rart, at lukke møde med ordet “begejstret” som punktum!
Og så skyndte jeg mig at sige farvel og TAK, inden jeg susede ud på toilettet og befriede mine stakkels øjne for kontaktlinserne.
Med et veloverstået møde, befriede øjne og dermed styr på det hele, gik jeg ud til mine kolleger, som stod klar med smil, grin og kram og tilmed påstod, at de havde savnet mig og var glade for, at jeg er tilbage.
Hvis der er noget, jeg har lært af denne sygemelding, så må det være:
- At jeg skal huske at opføre mig som man bør, når man er sygemeldt. Acceptere at hverdagen må vente og at dårlig samvittighed er den dårligste medicin til at blive klar igen.
- At et skridt ad gangen også er en slags skridt! Ting tager tid. Også sygdom!
- At min familie og venner passer på mig – især når jeg ikke selv gør det!
- At det har været en god idé at være i dialog med både min arbejdsgiver, fleksjobskonsulent og egen læge i min sygemelding. De kan noget forskelligt, men allesammen har været med til at skabe ro og overblik.
- At jeg for fanden skal lade være med at tro på alle de ting, jeg bilder mig ind, som kan gå galt!
- At kolleger er verdens bedste opfindelse.
I morgen begynder jeg så rigtigt på arbejde. Jeg glæder mig helt vildt! Både til opgaverne, kollegernes knus, kaffen og nok også til at komme hjem igen, når arbejdsdagen er slut…
Jeg er en heldig starut! og jeg har allerde lagt tøj frem til i morgen. Det er sgu nærmest som første skoledag!
Ingen kommentarer