1 I Familieliv/ Fremhævet/ Mad/ Ude i virkeligheden

Kan man få ondt i venstre øre af at gå til handicapridning? Og hvad kan hjælpe?Ca. 4 minutters læsning

FullSizeRender-15[dropcap]D[/dropcap]et korte svar er JA! Det kan simpelthen gøre så herreondt i øret lige når du stiger af hesten og sætter dig på en stol! Men naturligvis kun hvis du har en ridefysioterapeut, som vælger at sige “Jeg vil lige forsøge noget med dig” og derefter med stor træfsikkerhed skyder fem nåle ind i øret på dig…

Som det fremgår af ovenstående, så har jeg i været til ridning. Udendørs. Med udsigt til gule marker og til lyden af hestenes hove og fugle der kunne enes. Det var helt fantastisk og ren nydelse 🙂 Det er nogenlunde alt, hvad jeg vil fortælle om selve ridetimen. Jeg vil ikke fortælle en masse om, at jeg ikke red trav i dag eller at mit venstre ben stak helt af i spasmer.

Næh.. jeg vil fortælle om noget helt andet, men stadig med min ridefysioterapeut som bærende hovedrolleindehaver. Hun er nemlig noget særligt! Hun er skæv på den helt rigtige måde og gør mig supertryg og ivrig efter at lære mere sammen med “min” hest. I dag ville hun som nævnt liiige forsøge noget med mig og mit øre. Hun ved godt, at jeg ikke tror helt på nåle i ørerne og alt det hekseri, kvinder med for god tid ofte finder på. Men hun var da helt ligeglad, for udsigten til at min balance kan blive bedre og at højre og venstre hjernehalvdel kan lære at arbejde sammen (pga. nogle nåle) vejede tungere end min skepsis.

Så nu sidder jeg så med masser af “piercinger” i øret og kan dufte ramsløg i hele huset.

FullSizeRender-16Ramsløg, fordi selvsamme ridefysioterapeut efter endt ridning og behandling gav mig en pose og en vejanvisning til hendes baghave, hvor ramsløgene har overtaget herredømmet. To af mine ridemakkere og jeg høstede ramsløg, og så tog jeg glad og spændt hjem. Spændt fordi jeg aldrig har lavet noget med ramsløg før og glad fordi jeg pludselig kunne mærke, at jeg havde lyst til at tro på, at nålene virker!

Jeg googlede straks ramsløgpesto, tog så en tiltrængt middagssøvn (på højre side…) og så gik jeg i gang!

FullSizeRender-20

FullSizeRender-1Jeg fik lavet den skønneste ramsløgpesto, som du får opskriften på her:

Ramsløgspesto

Ingredienser

  • Ca. 50 ramsløgsblade
  • 5 dl. god olivenolie eller solsikkeolie
  • 2 dl revet parmesan
  • 3 dl mandler (smuttede) eller pinjekerner (de er bare så dyre…)
  • saft af tre citroner
  • salt

Fremgangsmåde

  • Skyl ramsløgene grundigt i koldt vand
  • Tør bladene og blend med olie, parmesan, mandler, citronsaft og salt.
  • Husk at smage den til. Tilsæt evt lidt ekstra citron, den må nemlig godt være lidt syrlig.

Jeg har læst mig til, at pestoen kan holde op til fire uger på køl. Og den kan også fryses.

Jeg har puttet min pesto i glas, som er blevet skyllet i atamon. Skidegod gaveidé også 🙂

FullSizeRender 2

FullSizeRender-17Det var så vildt sødt af min ridefyioterapeut, at vi måtte invadere hendes baghave. Det var vildt hyggeligt at plukke ramsløgene, mens vi alle tre på skift forsøgte at holde balancen og støtte hinanden. Og det var så fedt at lave pestoen i eftermiddags og ikke mindst at få familiens ros for den.

Ros og ramsløg hjælper på min øresmerte. Og nu vil jeg gå i seng, lægge mig på højre side og drømme mig frisk til i morgen. I morgen formiddag skal jeg nemlig møde op på et plejehjem her i provinsen og i gang med noget genoptræning af min dumme hånd og min uduelige arm. Jeg er meget spændt og håber rigtig meget, at ergoterapeuten kan trylle 🙂

Jeg elsker i dag 🙂

ps. Hvis du vil begive dig ud i at lave noget med ramsløg, så find en skov, baghave eller park NU, hvor ramsløgene er allerbedst. Jeg kunne skrive en masse om, hvor sunde de er, men vil anbefale dig at google lidt istedet, så kan du også læse om at der er vildt meget C vitamin og andet godt i de her grønne blade.

Du ville måske også kunne lide

1 Kommentar

  • Send svar
    Mette Haagensen
    13. maj 2016 kl. 22:33

    Uhm – det lyder lækkert … Må jeg indsparke en fodnote om, at ramsløg skal dufte af hvidløg? Dufter bladene ikke af noget, kan man have fået fat i høsttidløs eller liljekonval (bladene ligner – meget), og begge dele er dødeligt giftige.

    Og så de dér huller i ørerne – altså … glæder mig til at høre lidt mere om dem, for jeg har det som du … nahhh – virker det? Jeg har prøvet engang med akupunktur mod migræne – det virkede ikke.

    Jeg krydser fingre for, at dine nåle har den tilsigtede effekt <3

    Ha' en rigtig dejlig pinseweekend <3

    Mvh
    Mette

  • Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.