Igår var jeg en ynk og i “gi’ op” humør. Sådan noget plejer gudskelov sjældent at udvikle sig til en tilstand for mig. Således heller ikke denne gang! Igår var alt omkring mig bare marineret ind i tunge ben, der gjorde forbandet ondt, tanker der på fornemste vis fodrede følelsen af “gi’ op” og frygten for et nyt attak.
I dag er anderledes! Jeg har ikke et attak!! Jeg har nemlig hverken ondt eller bøvler invaliderende føleforstyrrelser og venstre ben har accepteret at gå i samme retning som højre (dog lidt langsommere). I nat har jeg sovet OK og min dag på arbejde har været overskuelig for min hjerne, fuld af gode mennesker og ret meget kage. Og så har jeg nydt udsigten fra lærerværelset (seriøst… Det her er udsigten fra altanen – Dem som er misundelige rækker hånden op ;-))
Det er ikke fordi jeg ikke har tænkt tanker i dag. Jeg har faktisk tænkt mange, med i dag har de handlet om, hvor glad jeg er for at have mit arbejde, for at årstiden giver solen plads og ikke mindst har jeg givet plads til tanken om, at jeg skal stoppe med at være så dramatisk og gang på gang lade smerter være et dumt varsel om et attak.
Lige nu ik? Der sidder jeg faktisk og tænker på, hvor skidegod jeg er til at holde håndklæder! Det er altså vigtigt, at der findes nogle, der vil holde håndklæder. Jeg har faktisk gjort det i aften efter aftensmaden – altså holdt håndklæder. På en strand i solskin.
Jeg var kommet til at sige ja til, at drengene måtte bade i Lillebælt i aften, fordi ALLE de andre fra deres klasser – uden undtagelse – allerede havde været ude at bade i år!! Altså fordi de havde forældre, som ikke synes det er for koldt (som om….)
“MÅ vi?” råbte begge lyvebørn derfor retorisk, da jeg, (som den svage mor, jeg jo er) proklamerede, at når madpakkerne var smurt, skulle vi da så sandelig også til stranden. To drenge i røde badebukser, en mor med favnen fuld af håndklæder og en gammel hanhund på slæb drog derfor afsted til stranden, hvor der var masser af iskoldt vand 🙂
Nu har jeg så sand mellem tæerne, våde bilsæder, sol på hjernen, to lykkelige lyvebørn og så er er jeg fyldt op med følelsen af, at dage som i dag (trods alt dramaet igår) er dem, som jeg har flest af!
Om lidt vil jeg gå i seng, for jeg skal jo være frisk til i morgen, hvor jeg igen skal til ridning. Åh jeg glæder mig 🙂
ps. Hvis mine unger får halsbetændelse, mellemørebetændelse og snotnæser af badeturen, så er det ikke min skyld! Det er alle de andre lyvebørns skyld 😉
Ingen kommentarer