1 I Fremhævet/ Mad

Hyldeblomstsaft med rabarber – og så også lige et tip til de fingersvage!Ca. 4 minutters læsning

[dropcap]J[/dropcap]eg har lavet hyldeblomstsaft! Det gjorde jeg sådan set også sidste år. Succesen var så stor sidste år, at den måtte gentages. Og så alligevel ikke helt… For i år var der ingen, som havde tid eller gad at tage med mig ud at plukke hyldeblomsterne.

Jeg har ikke lyst til at servere hyldeblomstsaft lavet af hyldeblomster, som vokser klods op af en befærdet vej, derfor fandt jeg i år et sted nede ved hulstensstranden, hvor ingen biler kører, og jeg samtidig på det nærmeste kunne blive siddende inde i bilen for nedrullede vinduer og hive blomsterskærmene ind. Smart nok, men ikke ligeså hyggeligt som sidste år, hvor hele familien drog afsted!

Og for at det ikke skal være løgn, så er mine forældre flyttet fra deres store hus med den store have, hvor der voksede rabarber, så i år jeg har tilmed været nødt til at købe de røde syrlige stængler, som giver så god en smag og farve i hyldeblomssaften. Familien har forsikret mig om, at det smager mindst ligeså godt som sidste år, men jeg synes helt ærligt, at saften i år har en lidt grim bismag af “hvad blev der af fællesskabet gutter” 😉

En del af mine veninder har fået opskriften og melder tilbage, at hyldeblomstsaften er en vinder hjemme hos dem. Det som jeg specielt godt kan lide ved den her opskrift er, at der er rabarber i, som altså giver en syrlighed til hyldeblomsten.

Et tip fra mig, som ikke er god til at bruge en saks længere:

Jeg har på grund af sclerosen ret svært ved at bruge en saks i længere tid, da min fingermotorik bedst kan sammenlignes med en fireårigs, der er ved at lære at klippe lige efter stregerne (ikke særlig kønt og dødbesværligt). Jeg bruger derfor en gaffel til at trække blomsterne af. Supernemt og ligetil – værs’go og selv tak for tip 🙂

FullSizeRender-19

Print opskrift som PDF

Hyldeblomssaft med rabarber (ca. 4 liter)

Ingredienser

  • 60 store hyldeblomstklaser
  • 40 g citronsyre eller vinsyre (Matas har det)
  • 500 g. rabarber skåret i 1 cm stykker
  • 2 vanillestænger
  • 2 økologiske citroner i skiver
  • 3 liter vand
  • 1,5 kg rørsukker
FullSizeRender-17

 Fremgangsmåde

  • Flæk vanillestængerne på langs og skrab indholdet ud med en kniv
  • Kom de skårne rabarber, citroner, vand og vanillestænger + korn op i en stor gryde. Læg låg på og bring i kog.
  • Når det koger tilsættes sukkeret. Lad det koge igen, indtil sukkeret er opløst.
  • Ryst hyldeblomstskærmene godt fri for insekter og kom dem i en meget stor skål.
  • Hæld citronsyren over. (Skyl endelig ikke hyldeblomsterne! Det er nemlig i blomsterstøvet at meget af smagen sidder. (Det siger min mor selv)
  • Hæld den kogende rabarber – sukkerlage over blomsterklaserne og rør forsigtigt rundt.
  • Dæk skålen med film og sæt den i køleskabet i 2-3 dage.
  • Hæld hyldeblomstsaften igennem et rent klæde. På den måde sier du alle urenheder fra.
  • Skyl flasker med atamon, hæld saften i og stil flaskerne mørkt og køligt.

Du kan også gøre, som jeg har gjort i år. Nemlig at fryse 1/2 liter saft ned i poser. Jeg lavede endda isterningeposer, så jeg kan portionsservere. Jeg forestiller mig, at det vil være et hit en kold dag i oktober, hvor det rusker udenfor, og alle drømmer om sommer 🙂

FullSizeRender-18

Det er NU hylden blomstrer, så afsted og pluk. Helst med hele familien, så smager det altså bedst 🙂

God fornøjelse

Du ville måske også kunne lide

1 Kommentar

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.