Nej! Hverken yoga eller medicin helbreder sclerose!Ca. 5 minutters læsning

[dropcap]L[/dropcap]ad mig begynde dette blogindlæg med at slå fast, at jeg synes yoga er cool. Og at jeg er sikker på at dem, som tror på en højere magt finder både trøst og styrke deri. Dem, der skider på faste, skemalagte tidspunkter i løbet af dagen har garanteret kontrol og styr på deres shit. Jeg anerkender også, at både sund kost kan give energi, og at meditation kan få bugt med en stressfyldt krop og hjerne.

Men ingen af delene helbreder for pokker sclerose! De kan lindre, symptombehandle og give god kropsbevidsthed, men sclerose er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes endnu.

Jeg har mødt en del efterhånden, som kender en, som har en moster hvis fætters niece har en kusine med sclerose, og HUN har altså mediteret sig ud af sclerosen. Velmenende folk spørger mig, hvordan jeg i himlens navn tør tage “al den medicin“, når jeg bare kunne dyrke yoga og spise glutenfrit med bedre effekt. Det kender de nemlig nogle, der er blevet helbredt af.

Jeg kan godt høre, at jeg allerede her så tidligt i indlægget er ved at rode mig ud i noget retorisk “dem mod os“. Lad mig derfor slå helt fast, at jeg synes at både yoga, medition og sund kost er rigtige gode bud på selvhjælp til at få en værdig hverdag med sclerose. Og en måde at tage ansvar for egen velbefindende.

Jeg dyrker dog ikke yoga, og jeg skider på sår’n lidt tilfældige tidspunkter et par gange om ugen, men jeg kan godt li’ sund mad, hvis det smager godt. Jeg træner også tre/fire gange om ugen og rider. Og så får jeg medicin! Mange med sclerose får ikke medicin. Enten fordi de har den form for sclerose, hvor de ikke kan få det tilbudt, eller også fordi det er et aktivt valg at sige nej tak til medicinen.

Men jeg tager som sagt min medicin dagligt. Jeg ved godt, at pillerne hverken helbreder eller er uden bivirkninger. Og ja… Jeg spiser faktisk en hel del piller hver dag. Dyre piller, farverige piller, store og små piller. Jeg spiser pillerne, fordi jeg mærker de lindrer, så jeg har en god hverdag, forbedrer min gang og indtil videre holder den ene af pillerne de mest invaliderende attaks på et acceptabelt niveau.

Der er næsten ikke noget, som kan få folk på barrikaderne, som diskussionen om medicin/ikke medicin. Jeg synes det er smadder-ærgerligt, for jeg ser ikke mit tilvalg af medicin som et naturligt fravalg af andre tiltag for at opretholde mit helbred endsige forbedre det. Jeg er faktisk helt overbevist om, at alle os med sclerose gør, hvad der står i vores magt for at passe så godt på os selv som overhovedet muligt. Jeg gør ihvertfald…

Men hvordan kan vi så med fordel vidensdele, så det ikke bliver den evigt trivielle diskussion om, at lægerne slet ikke er ude på at hjælpe os, men blot er i lommen på lægemiddelindustrien? Og hvordan får vi en mere reflekteret snak om, hvorvidt alternativ behandling blot er “humbug uden evidens” og faktisk gør mere skade end gavn. Hvem har retten til at sige hvad, og hvordan formidler jeg bedst mit budskab?

Det er helt ok at være uenige og tvivlende på hinandens vegne. Der, hvor jeg synes det bliver problematisk er, når fronterne bliver trukket op. Når det bliver medicin kontra alternativ behandling, eller den ene alternative behandling fremfor den anden.

Problemet er sådan set ikke, at folk hidser sig op eller går passioneret ind for det som virker for dem. Problemet er derimod, når de hidser sig op over en anden afprøvet behandlingsmåde, de reelt ikke har kendskab til. På den måde kommer vores temperament til at stå i vejen for vores troværdighed, når vi vidensdeler. Det bliver pludselig vigtigere at skyde andres afprøvning og oplevelser i sænk. Og endnu værre: Det tager tid og plads fra det, som burde være vigtigt, nemlig at lytte og lære om, hvad andres erfaringer er med behandling mod sclerose.

Jeg skal øve mig i at lytte og knytte istedet for at have paraderne oppe. Hvad der er rigtigt for dig er måske skidt for mig. Jeg skal blive ved med at tro på, at jeg gør det rigtige for mig og mit helbred. Og vigtigst, så skal jeg minde mig selv om, at vi alle er på samme hold, også når bølgerne om medicin/ikke medicin går højt.

Og jeg vil tillade mig at opfordre dig til at gøre det samme!