2 I Fremhævet/ Hjælpemidler/ Livet med sclerose/ Ude i virkeligheden

At gå! Det gælder ikke om at komme først…Ca. 7 minutters læsning

Nåh, nu kan jeg vist ikke trække den længere! Jeg har bare været virkelig meget i tvivl om, hvordan jeg lige skyder det her indlæg om, hvordan jeg kom i gang med at gå afsted, for der er to ting, jeg ikke vil!

1: Jeg vil ikke bilde dig ind, at du helt sikkert kan få en bedre gang og længere gangdistance, bare fordi jeg oplever det.

2: Jeg vil for alt i verden ikke forvirre dig med en hulens masse forskellige råd, der er urealistiske at udføre i hverdagen.

Derfor prøver jeg at gøre indlægget her så overskueligt og konkret som muligt, og at gøre mig umage med at fortælle, hvad der tilsyneladende virker for mig. Måske lykkes det mig! Måske gør det ikke! Det kan kun du vurdere ved (måske) at prøve det af (hvis du synes, det kunne være noget værd).

Det er ingen hemmelighed, at det er vores kommende rejse til Bali, der har betydet, at jeg lige nu sætter alle sejl ind på at træne min gangfunktion! Da jeg for knap en måned siden fik rejseprogrammet af min svigerfar og der kunne læse, at ferien kommer til at indeholde fysiske udfoldelser som trekking og cykling, proklamerede jeg straks til min fysioerapeut at:

Jeg skal lige lære at gå igen! Altså du ved… det ene ben foran det andet og meget gerne længere end 100 meter!

Min fysioterapeut var (naturligvis) straks med på idéen, og sammen fik vi lavet et program, som jeg følger de tre gange om ugen, hvor jeg træner hos hende. Min fysioterapeut er benhård og både brok og ynk preller af på hende! Til gengæld roser hun meget, når der er grund til det. Denne kombination er brændstof for mig, og derfor er vi i al ubeskedenhed et virkelig godt match.

Alle øvelserne jeg laver, er for at styrke min gangfunktion. Det er helt bevidst, at jeg ikke lægger det fulde træningsprogram op her, for hvad der virker for min krops svækkede dele, er jo ikke nødvendigvis det, der virker for dig. Men! Hvis der er interesse for det, vil jeg gerne lave nogle små videoer, hvor jeg viser øvelserne (iført mit ALDI træningstøj og Hjaltes aflagte træningssko #modeikon)

Så! Mit råd her må være: Fortæl din fysioterapeut, hvad du har brug for. Udarbejd et realistisk program sammen, både hvad tid og energiniveau angår).

Det er mange år siden jeg har brugt løbebåndet. Og aldrig i mit nuværende træningsrum. For det første farer jeg vild i alle de knapper, man kan trykke på, og så er jeg engang snublet, så jeg faldt og gled liggende på båndet ned på gulvet som en slatten vandmand (#DysfunktionelFitnessDronning).

Min fysioterapeut, som jo ikke falder for ynk, lokkede mig op på løbebåndet, trykkede på én knap, og således blev jeg med ét tryk fast inventar på løbebåndet tre gange om ugen. Jeg lagde ud med at gå meeeeget langsomt (2 km/t). Jeg holdt ved med begge hænder og den følelse af at føle at benene fulgte med mig, når båndet kørte mens jeg gik var uforlignelig.

Min fysioterapeut og jeg talte om, at løbebåndet jo nok er svært at tage med på trekkingturene på Bali, og at det derfor er vigtigt, at jeg finder tryghed i at bruge mine to krykstokke. Den tryghed er vigtig, og jeg har fundet den ved at lokke villige familiemedlemmer med på stokketur på skift.

Forleden dag aftalte jeg med Jeppe, at jeg skulle prøve at gå lidt længere end vi plejer (hvilket ellers er mere end rigeligt). Hans idé om at tage kørestolen med som “følgevogn” betød faktisk, at jeg turde gå lidt længere end, jeg ellers ville have haft mod på. Jeg kunne jo til hver en tid slå røven i sædet og hvile stængerne.

 

Så! Mit råd her må være: Lok en ven, søn, far, mand, datter med på tur. Og bed dem gerne om at trille den tomme kørestol, rollator eller trillebør. Det er guld værd, og så er det faktisk ret hyggeligt at gå langsomt uden andet mål end at sætte det ene ben foran det andet!

Jeg har også været ude at gå meget korte ture helt alene med mine krykstokke (som jeg vil fortælle om i et andet indlæg – for de er fantastiske!). Det er igen igen min fysioterapeuts der er en stor del af årsagen til at det er en succes. Hun har nemlig næsten lige været på et kursus omkring træning og sclerose, hvor underviseren var en fysioterapeut fra Haslev Sclerosehospital. Her blev kursisterne introduceret for det smarte i at bruge en metronome, når man skal gå. Altså sår’n en taktting, der slå takten.

Min fysioterapeut havde inden min træning hentet nedenstående app (tryk på metronomen nedenunder, så føres du videre til appstore – den er gratis). Hun bad mig så om at gå på gangen og fulgte mig lige i røven og fik med denne metronome fundet mit “beats per minute”. Dvs hvilken takt jeg går med indenfor, når det går ligeud!

 

Og nu kommer vi til det virkelig smarte! Man kan nemlig finde sange/musik, som matcher en gårytme. Jeg sad en eftermiddag og googlede lidt for at finde en hjemmeside, som jeg synes var anvendelig. Jeg har valgt at dele den her med dig. Jeg har taget et skærmbillede af hjemmesiden som hedder www.jog.fm. For at gøre det nemmere for dig, har jeg sat røde ringe om ‘Music’ og BPM (beats per minute), det er det som du skal bruge. (Hvis du trykker på skærmbilledet føres du videre til hjemmesiden!). På hjemmesiden finder du voldsomt mange sange, som passer til lige præcis din rytme (som du jo har målt med en metronome).

Når du har brugt en hel eftermiddag på at finde fede sange i lige præcis dit tempo, så laver du en playliste, så du kan proppe den fede musik i ørerne, når du øver dig i at gå! Det virker for mig, så jeg håber rigtig meget, at det også vil virke for dig! Min playliste har jeg lavet på Spotify. Der er et link ud for hver sang på hjemmesiden, som du blot trykker på og føres videre til spotify (hvis du bruger denne tjeneste)

 

Jeg har faktisk lavet to playlister på Spotify. Den ene ser du herunder. Jeg har kaldt den Gå beat 96, fordi jeg så ved at musikken her er 96 beats per minute, som passer til min gang indendørs. Min udendørs playliste har noget lavere  beats per minute (modvind, bakker, grus du ved…)

Du kan kun se den første sang på min playliste. Hvor heldigt er det lige at titelmelodien til Rocky er præcis 96 beats per minute? Så er man ligesom i gang ik?!

Jeg håber at bare lidt af det gåhalløj her gav mening for dig, og at det kan være til inspiration. Der er ikke noget så dejligt som at kunne sætte det ene ben foran det andet!

Skriv endelig til mig enten her eller på fru Holmboes facebookside, hvis der er spørgsmål, kommentarer, gode råd og tips. Jeg vil blive så glad for inspiration!!

Du ville måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Send svar
    Inger Bergen
    27. september 2018 kl. 11:26

    Det lyder rigtig godt. Jeg træner rigtig meget med de to ben jeg har. Det er både løbebånd og benpres m.m. og det hjælper, jeg går til fysioterapeut 2xugentligt.
    Holder til mere og mere. Jeg håber det bedste for dig og turen til Bali.
    Knus Inger ☺️♥️🇩🇰

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      27. september 2018 kl. 21:06

      Det lyder super Inger 🙂 Både din ihærdighed og at du går til fys to gange om ugen! Jeg går også til fys tre gange om ugen, og du har helt ret, det kan mærkes. Jeg tør slet ikke lade være 🙂 1000 tak for dig og jeg lover at gøre ALT hvad jeg kan for at Bali bliver uforglemmelig. Kærlig hilsen Charlotte

    Skriv en kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.