2 I Fremhævet/ Godt at vide om sclerose/ Hjælpemidler/ Muligheder/ Ude i virkeligheden

Frihed! Historien om en hjælpemotor til min kørestol5 minutters læsning

 

Jeg ved det godt! Jeg har været væk fra tasterne i en hel måned, men nu har jeg så til gengæld også det vildeste optursindlæg klar til dig.

Efter et forår og en sommerferie, hvor det blev mere og mere klart for mig, hvor lidt jeg egentlig kan bevæge mig alene rundt udenfor matriklen, og hvor meget det påvirker mit humør, besluttede jeg mig for en måneds tid siden at kontakte nogle forhandlere af forskellige elkøretøjer.

Da jeg havde fået tre aftaler i stand med tre forskellige forhandlere af tre meget forskellige køretøjer ringede jeg til min visitator og fortalte om mit svigtende funktionsniveau, mine begrænsninger med at komme ud fra matriklen på egen hånd og hvad det gjorde ved mig. Hun lyttede (som hun plejer), og så spurgte hun, om hun måtte være med til afprøvningerne, for så kunne hun jo være den, som stillede de trælse spørgsmål.

Det måtte hun virkelig gerne!

Så jeg har holdt hof herhjemme på terrassen i august med min pålidelige visitator og tre meget flinke mænd som på skift er kommet med hvert deres  hjælpemiddel til afprøvning. Alle tre hjælpemidler har jeg været så heldig at få lov til at låne nogle dage, så jeg kunne prøve dem i forskelligt terræn (og uden tilskuere). Jeg havde forinden hele det her afprøvningshalløj gjort mig en masse overvejelser, spurgt eksperter (læs: andre folk med sclerose, som alle kom med deres erfaringer og gode råd – og TAK for det) og besøgt diverse internetsider, hvor produkterne var beskrevet.

Derfor var det ikke svært at barbere antallet af hjælpemidler ned til de valgte tre, når jeg kiggede på min liste over krav til et hjælpemiddel, som skulle kunne give mig friheden til at komme rundt på egen hånd. Jeg vil i det her indlæg kun fortælle om det hjælpemiddel, som levede op til mine krav, og som min visitator gudskelov var enig med mig i vil gøre mig mest selvhjulpen (også på sigt).

Jeg valgte en Klaxon Klick fra Langhøj, fordi:

  • Det er en hjælpemotor, som kan sættes på min kørestol
  • Den kan klikkes af igen uden bøvl
  • Den er superlet at montere og afmontere
  • Den vejer kun 9 kilo, så jeg kan selv løfte den op i min Berlingo, og behøver derfor ikke søge om handicapbus
  • Den kan på papiret køre 50 km på en opladning. Jeg er meget tilfreds med de 40 km, som nok er nærmere virkeligheden…
  • Den kan køre hurtigere end de almindelige tungere elscootere – du ved dem, hvor man har en gul vest på ryglænet. Faktisk kan Klaxon køre 19 km i timen!! Det var ihvertfald, hvad jeg nåede op på i går (og fortrød at jeg stolt blærede mig med til min mor, som sendte mig det der “DET gør du ikke igen Lotte” blik.

Jeg føler mig forbavsende godt tilpas, når jeg drøner rundt i min kørestol med hjælpemotoren sat på. Sagt med andre ord, så føler jeg ikke, at jeg har givet køb på min forfængelighed, fordi jeg nu har fået bevilliget den her fantastiske hjælpemotor. Tværtimod faktisk!

Jeg har fået min søde far til at optage et par videoklip, hvor du kan se mig på tur i Dyrehaven. Jeg har ikke været i Dyrehaven i flere år, fordi der er bakker, grus og mildest talt ikke særlig tilgængeligt for manuelle kørestole, altså medmindre man allierer sig med et storsvedende og storprustende mandfolk, som vil skubbe en rundt i bakkerne.

Men se mig nu!

Kørestolen og hjælpemotoren i denne video har Lau fra firmaet Langhøj lånt mig til afprøvning. Jeg har haft sættet til rådighed i en uge, men i dag kom Lau og hentede det hele.

Det er OK! For allerede på onsdag skal jeg op til Langhøj i Århus og hente min nye Klaxon Klick hjælpemotor, og jeg tror faktisk ikke, at jeg kan sove indtil da.

 

 

Jeg vil ikke undskylde på forhånd, men blot advare dig. Du kan regne med, at der kommer et hav af videoer i den kommende tid, hvor jeg kører fra alle og laver håndbremsevendinger, menss jeg råber FREEEEDOM.

Jeg kan ikke beskrive hvor glad jeg er for det her forløb med at få bevilliget min hjælpemotor. Min visitator har været eminent og professionel. Hun har holdt hovedet koldt, når jeg kørte rundt på græsplænen og smilede fjollet, hver gang jeg prøvede en ny frihedsmaskine. Hun hjalp mig med at træffe det bedste valg af hjælpemiddel til mig. Det er jeg hende taknemmlig for.

ps. Det var også hende som for præcis tre år siden klappede stille i hænderne, da jeg endelig overgav mig og sagde “Ok, så giv mig da en kørestol“, mens jeg stod med tårerne på spring over tanken om, at jeg nu var nået til det trin på handicapstigen.

Kunsten er at se borgerens behov – også når hun ikke selv vil!

#frihedoverforfængelighed

Måske vil du også synes om

2 Kommentarer

  • Send svar
    Mette Bechmann Laursen
    27. august 2018 kl. 22:21

    Hej Charlotte!

    Hvor fedt at læse. Til lykke med beslutningen og dit kommende “frie” liv.

    Jeg vil så gerne høre, hvad de to andre alternativer var, og hvorfor denne løsning var den bedste for dig.

    Når dit humør nu forventeligt vender tilbage igen, så vender skrivelysten sikkert også tilbage. Kan vi andre så glæde os til en håndbog i udvælgelse af hjælpemidler i den “tungere” ende – altså ikke bare stok, rollator osv.?

    Mange varme tanker
    Mette

  • Send svar
    Charlotte
    30. august 2018 kl. 18:11

    Kære Mette
    Tak for at du spørger om lige præcis dette. Jeg har faktisk tænkt mig at lave et blogindlæg om, hvorfor netop denne motor var mest optimal til mit behov og hvilke to andre alternativer jeg prøvede (de var også gode – bare ikke til mit behov). Det der med en håndbog i udvælgelse af hjælpemidler – den var straks værre, men jeg vil gerne forsøge at skrive lidt om det på et tidspunkt, og så kan folket jo selv sortere i det.

    Kh Charlotte

  • Skriv kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.