[dropcap]I[/dropcap] forgårs tog jeg til Randers. Det gjorde jeg fordi min veninde, som jeg for en million år siden var advokatsekretær med i Århus (ja… det har jeg altså været engang, og tilmed en virkelig dårlig en af slagsen) er flyttet til Randers. Min veninde, Lisbeth, lærte mig for mange år siden fornuften i at gå med høje hæle også på især kedelige hverdage og at korte nederdele klær’ et advokatkontor ualmindelig godt. Det var også Lisbeth, der syntes at fredagsøl med kollegaer skulle betragtes som det bedste forspil til fest, og så var det hende, som tog med mig til Tyrkiet den sommer for virkelig mange år siden, hvor det hele var ligegyldigt i Danmark.
Der er løbet rigtig meget vand i åen siden dengang, og vi har begge fået mange børn, Lisbeth faktisk lidt flere end mig. Men vi har ikke givet slip på hinanden eller interessen for hinandens liv. Og det elsker jeg! Jeg ved godt, at jeg skriver om det jævnligt, men det betyder virkelig meget for mig at have folk i mit liv, som kender min historie, min ungdom og stadig er en del af mit liv.
Udover at besøge Lisbeth i Randers, så havde jeg en “date” med min bandagist, som også bor i Randers. Lisbeth og jeg fik hygget, spist aftensmad hjemme hos Elvis i Graceland (virkelig mærkeligt koncept, men supergode gode burgere), drukket lige tilpas meget hvidvin hjemme i sofaen, spist rundstykker og grinet næste morgen, og så gik/trillede vi den smukkeste tur på 6 km med Gudenåen og solskin som baggrundstæppe. Kun to gange var Lisbeth ved at køre mig ud i sivene…
Og så skulle jeg til bandagist! Det var en aftale, jeg havde lavet for en måned siden. Der er en stor stor tryghed i endelig at være i hænderne på den mest kompetente bandagist, jeg endnu har mødt. Hun ved virkelig, hvad hun har med at gøre, og hun giver sig tid til både at lytte og regulere mit min dropfodsstimulator, så den virker som den skal.
Jeg kan godt li’ Randers og de folk, som jeg har brugt min tid på i byen i denne omgang! Jeg kørte derfor glad hjem i går til mine “drenge”, som var i fuld gang med at pakke til en kort sommerhustur i dag. Uden mig!
Peter og drengene øjnede en chance for at kombinere besøg hos bedsteforældre og læse/forberede/arbejde uforstyrret, så de kørte i formiddags til Nordjylland op til Peters forældre i sommerhuset. Godt nok kun for et kort visit, men altså SUK – uden mig!
Så jeg keder mig!
Virkelig meget!
Det plejer jeg ikke, når jeg er alene!
Tværtimod!
Men Freja er på festival!
Resten af slænget er i sommerhus!
Og jeg sidder her helt alene, og vi har kun chips, der lugter af prut!
Og hvad er idéen med at drikke vildt meget whisky helt alene en onsdag aften?
Ynk ynk ynk….
Men i morgen skal jeg på arbejde! GUDSKELOV!
Og i morgen får I en opskrift på en blommekage med mandler, bare fordi…
Ingen kommentarer