0 I Familieliv/ Fremhævet/ Livet med sclerose/ Oplevelser

En blanding af ligegyldigheder

Er du gået i hi, Charlotte? Er du OK?

Jeg fik en mail i går. Det var fra en, som jeg ikke kender, men som læser med herinde. Hun kunne ikke forstå, at jeg ikke snart postede noget på bloggen! I det øjeblik jeg læste mailen, fik jeg åndssvagt nok et lille snert af dårlig samvittighed. Men da jeg ikke er særlig erfaren med at føle dårlig samvittighed, kom jeg hurtigt over det, og så skrev jeg tilbage til hende, at når der er stille her på bloggen, så er det faktisk yderst sjældent, fordi jeg er kravlet ind under sofabordet i fosterstilling og ikke kan finde ud af livet. Det er oftest fordi jeg hygger i haven med røven i vejret og jord under neglene. Lige nu er det faktisk også lidt fordi, at jeg i de her dage svøber mig ind i nogle usunde tanker om, at alle de ligegyldigheder om min hverdag, som jeg jo “beriger” jer med her på bloggen, måske er så ligegyldige, at de slet ikke er værd at bruge “læsekrudt” på…

Men jeg har besluttet mig for, at jeg er det mest interessante menneske at følge på internettet, og derfor kommer her fire ligegyldigheder og en enkelt vigtig info som nummer fem, som ingen kan være ligeglad med! Hvem af jer vil for eksempel ikke gerne vide, at:

jeg i onsdags sammen med Peter og Hjalte drog til et klassearrangement i Hjaltes klasse, hvor både forældre og børn skulle bowle. Jeg bowlede så ikke, da jeg stadig får røde flovhedskinder af min sidste bowlingtur. Der er mange ting gangbesværede har lettere ved end at bowle, jeg sir’ det bare! Den blålilla farve på (hele) min venstre balle, som jeg havde glæde af i tre uger efter det utrolig usexede styrt med bowlingkuglen i hånden, er stadig min hadefarve! Hvem der vandt til det her klassebowlingarrangement, tænker du sikkert…?! Jamen Peter jo! Han blev (naturligvis) udråbt som vinderen af hele svineriet, hvilket jeg (ligeså naturligvis) ikke lod forbigå i stilhed. Jeg valgte, som den støttende hustru, jeg jo er, at hamre knytnæven hårdt ned i bordet, så pizzaer, cola og forældre hoppede af bare forskrækkelse, hvorpå jeg lidt for højt sejr-råbte “Jeg VIDSTE det! YES!” At jeg så bad om en fintælling af resultaterne, da det gik op for mig at præmien var et gratis medlemskab af forældrerådet er ikke så vigtigt her!

Hjalte tilbød lørdag formiddag at slå både græsset og flytte flagstangen samtidig. Græsslåningen fik en ret brat afslutning, da det viste sig at flagstangen faktisk ikke ville flyttes, og Hjalte tog derfor tjansen med at hænge vasketøj op istedet. Vi blev lørdag eftermiddag de lykkelige ejere af en spritny græsslåmaskine til 2.500,-

Jeppe, Hjalte og jeg indviede glashuset i fredags med årets første overnatning. To faldt ret hurtigt i søvn, og en enkelt lå ligeså stille og kiggede længe op på den mørke stjernehimmel, mens hun lyttede til sine sovende børns rolige åndedræt. Det fede ved at sove i glashuset er at det lugter lidt (lidt har også ret) af at være i sommerhuset. Det mindre fede er, at fuglene er ret hensynsløse og gir’ den gas fra kl. 5 med morgensang.

I går var jeg så pissesur hele dagen. Endda helt uden grund. Det var så ufed og drænende en tilstand, at jeg ikke engang magtede at svare anstændigt på Peters søde SMS’er. Dette fik ham så til sidst til at sende denne SMS! Og væk var Fru Holmboe….

Jeg har fået min strømting til venstre ben retur fra bandagisten. Da jeg kom til Vejle lagde bandagisten og jeg ud med en snak om min frustration over forløbet og også hans frustration over at skulle læse om det på min blog. Jeg vil mene, at vi efter at have udvekslet frustrationer blev enige om, at vi kan se hinanden i øjnene og fortsætte samarbejdet. Vi blev ihvertfald enige om at slukke for talestrømmen og sætte gang i ben-strømmen i stedet. Nu har den virket i en uge (indtil videre), hvilket betyder, at jeg ikke bruger kørestolen nær som meget, men atter er gående med rollator. Det er ret skønt!

BONUS BONUS! I morgen skriver jeg et blogindlæg om en koncert, jeg var til i søndags. En helt fantastisk koncert. Faktisk en af de allerbedste jeg nogensinde har været til, og jeg har været til mange!

Jeg er OK, helt OK! Og stadig med et liv fuld af ligegyldigheder…

 

Måske vil du også synes om

Ingen kommentarer

Skriv kommentar