Det er stadig noget pis!Ca. 4 minutters læsning

Min blære var fyldt til bristepunktet, da jeg i formiddags trådte ind på Urologisk Ambulatorium på Sønderborg Sygehus. De havde skrevet til mig, at jeg skulle møde op med en fyldt blære. Så det gjorde jeg naturligvis! Det samme gjorde de fire andre midaldrende mænd, der ligesom jeg øjensynligt også havde tisseproblemer. Vi skulle alle holde os, sagde receptionisten køligt. Altså liige indtil vi slet ikke kunne holde os mere. Så det gjorde vi! Holdt os, lige indtil det føltes som om, vi var med i den Urologiske udgave af Robinson Ekspeditionen. Ingen af os ville tydeligvis gi’ op og kalde på en sygeplejerske, så vi sad alle med overfyldte blærer og skulede til hinanden med hvert vores glas vand.

Jeg tabte så “Holde sig” konkurrencen og måtte som den første gå den tunge gang op til receptionisten og bede hende om at hente en sygeplejerske. På det tidspunkt kunne jeg nærmest mærke, at det dryppede ud af ørerne på mig. Det var så lægen i sin lyseblå pludderbukser og hvide T-shirt, der kom og hentede mig. Han het Daaarniæl og kom fra Deutschland.

Han var vældig smilende, ung og flink og viste mig direkte ud på et toilet, der var specielt designet til sådan nogle som mig. Altså sådan nogle, de beder om at sidde på et toilet og tisse igennem en tragt, der fører tisset ned i en kande, som står på en vægtagtig ting. På den måde kan de åbenbart måle, hvor meget jeg tisser, hvor kraftig strålen er, og hvor lang tid jeg tager om øvelsen. Smart!

Mens jeg tissede færdig, sad Doktor Daaarniæl på sit kontor og kiggede mine afkrydsede svar igennem på alle spørgsmål, jeg havde fået tilsendt. Han bad mig efterfølgende om at tage plads på briksen, så han kunne scanne min blære. Han var lidt stille i lidt for lang tid og sagde så med tysk accent :

“Har du selv en fonemmelse af, at du ikke er helt tømt?” Joh… det! Jeg havde åbenbart stadig 60-70 ml tis skvulpende rundt i blæren!

“Og du havde slet ikke mulighed for at tisse mere?” Jo måske, men så ville jeg være nervøs for, om det tog så lang tid, at I ville tro jeg var død derude”

Så smilede han lidt og talte om, at blæreproblemer ikke er usædvanlige ved sclerose. Jeg koncentrerede mig rigtig meget om at forstå ham, da han forklarede mig, at han vil kontakte sin gode kollega (en kvinde med et tysk efternavn, jeg ikke kan huske). Hun var en dygtig kirurg, der…

Kirurg??

Ja, kirurg, som ville lave en udvidet undersøgelse på mig med katetere både for og bag og alt muligt! Doktor Daaarniæl sluttede af med at sige “Jeg skriver til hun og så ringer hende til dig ok?!” Og så udskrev han en recept på noget medicin, som man åbenbart bruger til mænd med forstørret prostata.

Så er jeg vist også dækket ind! Jeg har lige læst i indlægssedlen, at en håndfuld ad de hyppige bivirkninger jeg kan få er kvalme, svimmelhed, mavesmerter, træthed OG forsinket sædafgang! Ahrmen så sgu da også!

Så nu venter jeg bare på at blive indkaldt til flere undersøgelser, nu med katetere hos en kirurg – SUK! Min mor kunne godt høre på mig, at det var lidt op ad bakke, da jeg ringede til hende på vej hjem fra sygehuset, for pludselig stod hun herhjemme med en røvfuld SOLsikker til mig 🙂

Min mor er den bedste i verden! Også på de dage, hvor jeg bliver slået lidt ud af tanken om kirurg og katetere og forsinket sædafgang!