6 I Fremhævet/ Mad

Død over rugbrødsmadder3 minutters læsning

I 1995 rev jeg en opskrift ud af et ugeblad, mens jeg sad i venteværelset hos min læge (ja ja fy!). Opskriften har nu fulgt mig i 21 år. I 1995 havde jeg ingen børn endnu, men jeg havde været kærester med Peter i nogle måneder og ville gerne imponere ham. Han havde nemlig kun oplevet mine kulinariske evner ud i Knorrs Risretter. Den her opskrift så bare så indbydende ud og ville være perfekt til frikvartererne på seminariet 🙂

Jeg var i 1995 lykkeligt uvidende om, hvor frygtelig ødelæggende det kan være for ens gode humør, når klokken nærmer sig 19, og der skal zoomes ind på flade rugbrødsmadder til madpakker til TRE børn.

Min elskede mor bagte hele min barndom (og gymnasietid) boller til madpakken HVER morgen og fyldte dem op med masser af “ekstra tilbehør”. Det var madpakker marineret ind i kærlighed og “ha’ en god skoledag” karma. Jeg kan slet ikke leve op til min mors madpakkestil. Men indimellem når energien viser sit milde ansigt, så forbarmer jeg mig og melder “død over rugbrødsmadder“.

Sidst jeg lavede pirogger var mine forældre faktisk på besøg. Pludselig kunne jeg mærke, at mudderhjernen og energien stille og roligt fik opbygget en alliance mod mine gode intentioner med madpakkerne “som vor moder lavede dem”. Det kunne min mor så også mærke, så vupti! Uden et ord fik vi i fællesskab smækket de pirogger sammen 🙂 En mor er ikke det værste der findes!

FullSizeRender-1

Her har du opskriften, der sikrer dine børn gode madpakker og dig billige point 🙂

Print opskrift som PDF

Pirogger (ca. 15 stk)

Dej

  • 2 dl kogende vand
  • 125 g. frossen spinat (3 kugler)
  • 1 1/2 dl mælk
  • 50 g. gær
  • 1 1/2 spsk olie
  • 1 1/2 tsk salt
  • 1 lille bakke karse
  • 1 dl. friskklippet purløg
  • 100 g. rugmel
  • 50 g. hvedeklid
  • 500-600 g. hvedemel

Fyld

  • 200 revet ost
  • 200 finthakket eller revet skinke
  • æg til pensling

Fremgangsmåde:

  • Optø spinaten i det kogende vand
  • Rør mælken i og opløs gæren
  • Tilsæt de øvtige ingredienser undtagen hvedemel
  • rør godt sammen
  • Ælt hvedemelet i lidt ad gangen, til dejen er smidig (underligt ord til en dej egentlig…)
  • Lad dejen hæve tildækket i en time
  • Del dejen til 15 kugler og rul hver til en pandekage (ca 12 cm i diameter)
  • Kom lidt fyld på hver og fold dem én gang
  • Klem kanten sammen med en gaffel
  • Hæv brødene på pladen i 20 min.
  • pensl med æg
  • Bag vidunderne midt i ovnen i ca. 15-20 minutter ved 200 grader (ikke varmluft)

Bonus: Piroggerne kan selvfølgelig fryses.

God fornøjelse, og lad mig endelig vide, hvis du har nogle opskrifter på “go’ karma madpakker”, som jeg kan afprøve og score billige point på. Vi må jo hjælpe hinanden i denne madpakkeverden ik?!

Hvis du trykker her, så finder du også min opskrift på pølsehorn (billige velsmagende point :-))

Måske vil du også synes om

6 Kommentarer

  • Send svar
    Pernille Thorsted
    11. maj 2016 kl. 10:49

    Hej Charlotte.
    Dejen lyder lækker. Den vil jeg prøve.
    Men herhjemme er favoritfyldet i vores grove Pirogger. :

    Hk. Løg( løgpulver kan bruges)
    Hk hvidløg
    Ca 450 g hk.kyllingefars
    1/2-1 Rød peberfrugt i små tern
    2 Revet gulerod
    Sød chilisauce

    Alt svitses og krydres efter smag.

    Revet cheddarost eller alm mozzarella lægges i Piroggerne sammen med fyldet.

  • Send svar
    Tove Rønø Sand
    11. maj 2016 kl. 12:57

    Hej fruholmboe! Vil bare takke for din dejlige blog,jeg ville ønske at jeg havde dine evner til at få selv “dårlige dage” til at lyde så positiv som du formår. For 2 år siden fik jeg diagnosen MS. Efter hvad man troede var et attak. Jeg meldte mig straks ind i gruppen her på FB for at læse lidt om andres erfaring med denne frygtelige sygdom. Senere samme år blev neurologerne heldigvis enige om at det nok nærmere var et “enkeltstående klinisk tilfælde” og de følelsesløse hænder var noget jeg bare måtte lære at leve med. Glad var jeg!! Hvem er lige SÅ heldig at komme af med sådan en diagnose. Nu sidder jeg så og er lige blevet opereret for brystkræft, det er der desværre ikke nogen chance for at de lige pludselig kommer og siger at det ikke er tilfældet.Så når sårene er helet op, kommer efterbehandling med kemo, stråler og hormonbehandling. Så er det at det er så godt at læse dine positive indlæg også selvom det slet ikke er den samme sygdom vi lider af. Tak for det. Kh. Tove

  • Send svar
    Christina bundesen
    12. juli 2016 kl. 22:18

    Vores favorit fyld til dette skønne bagværk, er pikantost og skinkefyld. Den pikantost de har lige nu, der hedder tapas, er helt vild lækker i dem også 😉 tror jeg vil prøve din opskrift på dej, en dag hvor tid og overskud er til det .Er ny med ms… Og er lige faldet over din blog… Den giver så meget mening 😄 er glad for ærligheden om, at man får op og ned ture, og at det kan være svært at forklare folk, At selvom din tante oda kunne dit eller dat, så er det altså langt fra sikkert, at alle med ms har det sådan….

  • Send svar
    Lisbeth
    14. juni 2017 kl. 20:25

    Hej fruholmeboe .jeg min datter og børnebørn siger 1000 1000 tak for opskriften .Jeg bager dem , vi er alle glade for dem og ja hos børnebørnene er det et mega hit .og så er de sunde 🙂 jeg har også prøvet pølsehornene ,de er også fantastiske men pirogger er nr 1 🙂 tak for din dejlige side .nu er dejen snart færdig med at hæve så jeg må videre .hav en dejlig aften .kh flyvende mormor 😘

  • Send svar
    MizhaPetrea
    20. oktober 2017 kl. 16:28

    Det skal prøves! Sker der noget ved, at fejlen hæver mere end en time? Tænker nemlig, at den kan stå mens vi tager i byen og spiser. Så altså måske 2 timer ?? 🙂 jeg glæder mig meget til at smage dem

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      20. oktober 2017 kl. 16:52

      nej nej der sker ingenting ved, at dejen hæver længere.Jeg plejer faktisk selv at lade dejen hæve mindst to timer 🙂 God fornøjelse!

    Skriv kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.