2 I Familieliv/ Fremhævet

Sssshh, lad nu være med at skændes!Ca. 2 minutters læsning

Jeg vågnede alt for tidligt i morges. Vores matrikelsolsorte havde åbenbart ikke fået afsluttet deres skænderi igår aftes, inden de lagde sig til at sove.  Sikken en larm, men jeg gad hverken at lukke vinduet eller vende mig om på den anden side, for solen skinnede og mit glashus kaldte på mig, Sofus og duften af kaffe.

Der lå vi så, den gamle hanhund og jeg, ude i mit elskede hus og betragtede de stridende solsorte, kun afbrudt af vores to musvitter, som fløj fra foderbræt til redekasse til foderbræt til redekasse. Hvorfor pudser/sliber disse små fugle egentlig deres næb, lige inden de hapser foder og flyver tilbage til ungerne? Meget mærkeligt… Er der mon en af jer, der kan give mig en forklaring? Jeg opdagede at solsortene har en rede, så det gir’ jo forklaringen. Ingen har nogensine påstået,  at det er nemt at være småbørnsforældre. Men alle siger, man skal huske at nyde det, for pludselig flyver de jo fra reden 😉

Skærmbillede 2016-05-06 kl. 11.15.11

Om man er fugl eller menneske, så gælder de samme spilleregler åbenbart. Man kan vælge to strategier. Man kan skændes til den ene løber med sejren – det er sådan en måde at forsegle vreden på. Man tætner den med en afgørelse BUM! og forhindrer dermed at den siver ind i den næste dag! Andre skænderier bliver ikke afsluttet, men nærmere  fortyndet, så en lille snert af misstemning bliver hængende. Og det er så her solsortene kommer ind i billedet…

Hvorfor lader de partout skænderiet sive ind i denne morgen?! Det er sgu da spild af god dag. Vi har regnorme nok, vores græsplæne er stor og grøn og solen skinner! come on samspilsramte pipfugle!!

Jeg har brugt morgenen på at evaluere fugleliv, pudse halvdelen af ruderne i mit glashus, så nu kan jeg uden skidtfilter sidde derude og betragte både travle bier, doven hanhund og solsorte marineret ind i misstemning. Det er jeg fint tilfreds med 🙂

Jeg har også lige opdaget at begge mine citrontræer blomstrer! Og desværre også, at nogle af alle mine mange chiliplanter, som jeg såede for en måned siden er begyndt at krølle i bladene. Hvorfor mon det??

Lige om lidt er det weekend. Jeg skal et smut på arbejde i eftermiddag, og er det hjem til nyd og flyd i haven :-

Du ville måske også kunne lide

2 Kommentarer

  • Send svar
    Mette Haagensen
    6. maj 2016 kl. 15:02

    Søde Charlotte … det er ikke sikkert, at solsortene skændes med hinanden (eller råwer af rollingerne) – måske skælder de ud på nogle fremmede solsorte, der lige tjekker faciliteterne ud? Solsorte (og andre fugle) bryder sig ikke om indtrængende gæster i yngletiden, og kampene kan være ret voldsomme 🙂

    Jeg tror, musvitterne tørrer lidt madrester af næbbene (undulater f.eks. gør det også). Det kan også være, at de har ryddet op efter ungerne – du ved … når der kommer noget ind, kommer der også noget ud 😉 <3

    Jeg ønsker dig og familien en fortsat dejlig solskinsfredag og do. weekend 🙂 <3

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      6. maj 2016 kl. 20:27

      Selv søde Mette, Åh du har da sikkert ret! Der er et hav af forskellige nationaliteter af fugle i min have, og de virker slet ikke interesseret i at lære hinanden at kende. De råber og brokker sig på kryds og tværs 😉 Og du har ret, kampene er ret voldsomme. Faktisk så fløj er en rovfugl ind i vores have igår eftermiddags. Pludselig sad den på hegnet og alle de små forsigtige fugle ilede ind i min dværgsyren!

      Det der med at de tørrer mund virker også rigtigt og logisk – du er altså klog Mette. Tak for tip og forklaring – det er guld værd. GOD weekend til dig 🙂

    Skriv et svar til Charlotte Holmboe Annuller kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.