6 I Mad

Gulerodskager med flødeostecreme – verdens bedste!Ca. 3 minutters læsning

[dropcap]D[/dropcap]engang jeg var ung, læste jeg på lærerseminariet i Silkeborg. Det var også dengang dyrt at være ung på en SU, og jeg havde derfor brug for at tjene nogle ekstra penge som supplement til min SU. Efter både at have solgt fyringsolie for Shell og vasket gamle menneskers undertøj på Behrendsens Renseri, var jeg så heldig at få tilbudt job på det fantastiske Museum Jorn.

Jeg arbejdede i museumscaféen hver anden weekend. Det var et fedt job, hvor jeg både skulle servere, rydde af OG bage kager.

FullSizeRender-7Særligt en af kagerne blev jeg aldrig træt af hverken at bage eller spise. Gulerodskagen! Jeg skrev opskriften ned en aften lige inden lukketid tilbage i 1997, og jeg har gemt den i min opskriftsmappe lige siden. Jeg skrev den faktisk ned lige præcis den dag, hvor jeg havde vimset rundt og serveret selvsamme gulerodskage for selveste Linie 3, der var på museumsbesøg om formiddagen.

De tre kendte mænd koncentrerede sig om kagen med meget alvorlige miner og ænsede hverken mig eller mit indiskrete vimseri omkring deres bord. Men det ER altså også en rigtig god kage 😉

 

Derfor får du opskriften her. Gulerodskagen smager af mere, og det er helt OK, for opskriften er beregnet til to kager.

Print opskrift som PDF

Gulerodskage(r)Gulerod

  • 250 g mørk farin
  • 2 dl olie
  • 4 æg
  • 275 g mel
  • 1 tsk vanillesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kanel
  • 375 g revne gulerødder
  • 1 dl rosiner (plejer jeg at undlade, da jeg ikke bryder mig om rosiner)
  • 50 g hakkede nødder (mandler eller hasselnødder)

 

FlødeostecremeFullSizeRender-6

  • 200 g flødeost
  • 125 g smør
  • 300-350 g flormelis
  • 1 tsk vanillesukker
  • Saften af 1/2 appelsin

 

 

Fremgangsmåde

  • Rør mørk farin og olie sammen i en skål.
  • Tilsæt ét æg ad gangen.
  • Si mel, bagepulver, vanillesukker, kanel i.
  • Slut af med at tilsætte gulerødder, rosiner og nødder.
  • Smør to springforme med olie og hæld dejen i.
  • Kagerne bages ved 180 grader i ca. 25 -35 minutter.

Mens kagerne er i ovnen, laver du flødeostecremen.

  • Pisk flødeost og blødt smør sammen i en skål
  • Tilsæt flormelis og vanillesukker (si det i) lidt ad gangen.
  • Hæld appelsinsaften i massen og rør godt rundt.
  • Lad kagerne køle lidt af, inden du smører cremen på toppen.
  • Pynt evt kagen.

God fornøjelse. Kagerne er både fryseegnede og smaddergode at trøste sig med på en regnvejrstorsdag, hvor du burde støvsuge eller hjælpe med lektier, men bare ikke orker det.

Du ville måske også kunne lide

6 Kommentarer

  • Send svar
    Mette Haagensen
    10. april 2016 kl. 21:47

    Mums – lyder lækker og bageværdig. Dog har jeg et andet problem end rosiner (som jeg godt kan lide). Jeg kan nemlig ikke lide vanillesukker 🙁 Og ja – jeg kan smage det. Det værste er, når jeg selv er nødt til at bruge det, for jeg kan heller ikke lide duften 😉

    Jeg er dog nødt til at prøve den lækre kage … simpelthen 😉

  • Send svar
    Charlotte Holmboe
    10. april 2016 kl. 22:32

    Jamen så undværer du da bare vanillesukker 🙂 Og glæd dig, den er fantastisk!

  • Send svar
    Win Åndahl
    11. april 2016 kl. 0:21

    Kære Charlotte gulerodskagen lyder lækker. Men sikke et stort arbejde. Der står i opskriften at jeg skal bruge 375 gulerødder – det er jo en kæmpe sæk. Jeg har nu skraldet i 2 dage og er næsten færdig, så jeg kan gå igang med at blande det hele sammen. He-he jeg skulle bare være sjov, for jeg kan godt regne ud at der må være tale om 375g ;0) Tillykke men den nu site, som er flot og indbydende.

    • Send svar
      Charlotte Holmboe
      11. april 2016 kl. 7:59

      ha ha ha tak for morgenens grin :-)) Jeg retter det fluks g 1000 tak for hjælpen.
      RET sund kage dér! Og tusind tak for rosen med min hjemmeside, jeg er også selv ret godt tilfreds 🙂

  • Send svar
    Libbie
    11. april 2016 kl. 10:49

    DEN skal jeg klart ha bagt, mener også jeg skylder kvaje-kage på arbejdet.

  • Send svar
    Charlotte Holmboe
    11. april 2016 kl. 11:56

    Libbie, du fortryder ikke! Og dine kolleger vil ønske at du kvajer dig noget oftere 😉 God fornøjelse

  • Skriv et svar til Charlotte Holmboe Annuller kommentar

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.